Hvem kan føre et slægtsvåben?
Det er en generel misforståelse, at retten til at føre et familievåben udelukkende er forbeholdt adelige familier.
Alle kan - og har siden den tdligste middelalder kunnet - antage og føre et slægtsvåben.
Retten til at føre et våben er således af ren privatretlig karakter. Det indebærer, at der er forskel på at føre og at bære et våben. (Det er således ejeren af våbnet, der fører det, medens f.eks. en ansat kan bære det - eksempelvis som kendetegn på uniform eller arbejdstøj).
Juraen
Der er i Danmark ikke en speciel lovgivning om familevåbner. Dansk rets almindelige retsregler om varemærkebeskyttelse og markedsføring regulerer området.
Retsproblematikken kan opdeles i to grupper:
Hertil kommer en århundrede gammel heraldisk tradition for, hvordan våben må føres og anvendes.
Heraf følger bl.a. at bærer af retten til et familievåben er familien, hvorved forstås de agnatisk beslægtede personer. (De beslægtede på mandssiden).
Ved ægteskab erhverver hustruen ret til mandens slægtsvåben. Hun er berettiget til enten at føre sin ægtemands våben alene, hvis hendes fader intet våben har, eller til at forene sit eget og ægtemandens våben.
Ved fødsel i ægteskab erhverver barnet - det være sig søn eller datter - faderens våben - men det er alene sønnen, der kan videreføre slægtsvåbnet.
Såfremt alene moderen, men ikke faderen, fører et våben, kan børnene ikke antage moderens våben, thi "Das Wappen folgt dem Schwert und nicht der Spindel" ("La quenouille ne laisse pas d'armoiries").
Hvis du vil vide mere
Der er ikke megen juridisk litteratur om våbenretten. Den mest dybtgående og detaljerede gennemgang af retsområdet er nok cand. jur., amtsdirektør og historiker Ernst Verwohlts artikel i Personalhistorisk Tidsskrift Årg. 78, 1958, 6. Bind, 1.-2. Hefte.
Klik her for at læse artiklen. >>