Familien Ostermann Rytlig
Persondiagram
Partnere
| Partner | Fødselsdato | Børn |
|---|---|---|
 Birthe Christine Olsen (Jensen) |
23/05/1815 | Emma Olivia Jensen (Salomonsen) |
Personbegivenheder
| Begivenhedstype | Dato | Sted | Beskrivelse |
|---|---|---|---|
 Fødsel |
22/11/1814 | Trinitis sogn, København | |
| Død |
19/10/1893 | Sct. Jacob Sogn, Sokkelund Herred, København, Københavns Amt | |
| Begravelse |
Assistens Kirkegård, Frederiksberg |
Notater
| Kilder: http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Handel_og_industri/Grosserer/Jørgen_Jensen |
| Født i Kbh. (Trin.), død sst., begravet sst. (Ass.). J. kom som dreng i hørkræmmerlære og etablerede sig selvstændigt 1841 med borgerskab som hørkræmmer. Endnu på dette tidspunkt var det meste af hørkramhandelen, ɔ: al handel "med grove varer", herunder også jernforretningen, meget afhængig af de kapitalrige hamburgske købmænd, men i bestræbelserne for at gøre den danske købmandsstand uafhængig af denne faktor, fremhjulpet af det nationale gennembrud herhjemme og den voksende velstand og kapitaldannelse, kom J. afgjort til at spille en fremtrædende rolle i kraft af sit store købmandstalent og sin utrættelige arbejdskraft. Vel bragte krisen ham 1857 betydelige tab, men dog ikke større end at han påny kunne arbejde sig op. 1860 tog han borgerskab som grosserer og udfoldede en omfattende virksomhed for at drage hele landet ind i sin kundekreds, ikke alene de større provinskøbmænd, men også de mange maskinfabrikker og jernstøberier der opstod efter 1870. Ved sin død var J. den københavnske jernhandels nestor og helt dominerende skikkelse, såvel hvad angik prispolitik som med hensyn til indførelsen af nye jernsorter og jernmærker, og i den af Grosserer-societetets komité for året 1893 udgivne handelsberetning anførtes det, at "J. var vel Nordens – inclusive Hamburgs – største Jernkøbmand". En så glimrende position nåede J. først og fremmest ved sit sikre og vidtskuende købmandsblik; få havde som han en evne til at finde chancen og vurdere den rigtigt, og troede han først på sin sag, nærede han ingen frygt for at vove meget; men han forstod også den kunst at vente til konjunkturerne var ham gunstige. Ved siden af jernforretningen drev han også en stor handel med amerikanske produkter som majs, fedt, frø og petroleum, og navnlig for de to sidste artikler var hans interesse stærk. Hans petroleumshandel var en overgang meget betydelig og kom sammen med de to andre store petroleums-importørers forretninger – Johannes M. Holms (firmaet Thøger From) og Rudolph Wulffs – til 1889 at danne grundlaget for Det Danske Petroleums Aktieselskab. Han gik desuden ind i den stærkt fremvoksende kalkproduktion, idet han 1872 var hovedmanden bag oprettelsen af Mønsted Kalkværker og var medstifter og bestyrelsesmedlem i fusionen A/S De jyske Kalkværker fra 1890. J. var også i mange år interesseret i den islandske handel, og ved sin død var han indehaver af fem etablissementer i Island som siden gik over til A/S Ørum & Wulff. I øvrigt fortsattes J.s forretning udelt indtil 1904, i hvilket år P. G. Munck af firmaet N. F. Munck overtog handelen med jern og stål under firmanavnet Fh. J. J.s Eftf.s & N. F. Muncks Jernforretninger, P. G. Munck (nu A/S Lemvigh-Müller & Munck), mens hørkram- og markfrøhandelen fortsattes under firmanavnet J. J.s Eftf. J. samlede sig en meget stor formue. Han gik helt op i sine forretninger og blandede sig aldrig i offentlige anliggender. Bibliografi Handelsberetn. for 1893, udg. af Grosserer-societetets komité, 1894 239. De danske byerhverv I, København, 1904 77–80. Jul. Schovelin: Det danske petroleums aktieselsk. 1889–1914, 1914 80–132. – F. H. Lauridsen: Fra grube til grav 22–27 37–42 (manus, i Erhvervsark.). |
Fra 1860 er ejeren en hørkræmmer, grosserer Jørgen Jensen. Han var født i 1814 og kom som dreng i hørkræmmerlære. Han var en selfmademan, der arbejdede sig op i jernhandelsbranchen og gjorde sig i 1842 selvstændig i Vestergade 1. Hele hans energi gik ud på, at Danmark skulle selv skulle administrere jernimport og –eksport og være uafhængig af handels- og bankhusene i Hamborg. Fra Vestergade 16, hans definitive arbejdsplads, leverede Jørgen Jensen jern i alle former og kvaliteter til jernstøberier og maskinfabrikker i Danmark. Han importerede først og fremmest fra Amerika, også majs og petroleum. Han døde i 1893 som Nordens største jernkøbmand. Han brugte ikke hele ejendommen selv og blandt sine forskellige lejere havde han i 1880erne et vekselmæglerkontor. Grossererforretningen befandt sig i stueetagen. Ved hans død bestod firmaet af tre selskaber: e Dansk Petroleum A/S, Jørgen Jensens Eftf. og Fhv. Jørgen Jensens Eftf. & N. F. Muncks Jernforretninger. Efter 1920 hed den med sit fulde navn Grosserer Jørgen Jensen og Eftf. Da blev hans firma delt og den ene halvdel gik til hans dattersøn Gustav Salomonsen og hans mangeårige medarbejder Peter M. Kaae. Pakhuset på Christianshavn forblev hos de to. Den anden halvdel, der udelukkende omfattede jernhandelen gik til direktør jerngrosserer P. G. Munck fra Vestergade 18 med pakhuset i Larsbjørnsstræde 3 og en stor lagerplads på Tagensvej ved Nørrebro Station. De to firmaer havde stadig fælles agenter og handelsrejsende. Efterspørgslen efter jern og stål steg hele tiden, også efter at jernbaneperioden og jernbanebrobygningen var løjet af. Til gengæld kom der utallige former for specialstål og halvfabrikata til. Efter 1900 var det grosserer B. M. Salomonsen, der som husets ejer delte stueetagen med afdøde ejers firma. Men snart skulle også denne ejer afløses af en ny. To ”hørkræmmere”, jernkøbmand Valdemar Lemvigh-Müller og de ene af Jensens arvinger, jernkøbmand P.G. Munck, der begge havde påbegyndt deres karriere for 1850, var blevet to større jernvirksomheder gennem årene. Deres efterkommere forenede de to firmaer i 1920 i Vestergade 14 og 16 til Lemvigh-Müller & Munck A/S. Begge havde handlet med jern, stål og bygningsartikler. Firmaets hovedkontor befandt sig på 2. sal. P.G. Munck eksisterede jo allerede i Vestergade 16, da fusionen skete, mens I. F. Lemvigh-Müllers forretning lå på Kultorv 3. Da Lemvigh-Müller & Munch fem årtier senere flyttede fra ejendommen som så mange andre store firmaer, fortsatte de i Vestre Teglholmsgade 16 i København. Afdøde Jørgen Jensens og Salomonsens firma fortsatte en del år som lejer under de nye ejere. Grossererfirmaet Jørgen Jensen’s Eft. til midt i 1930’erne. Andre lejemål med sagførerkontorer blev også videreført. Et nyt firma, Victor Bachs Vinkompagniet sad i nr. 16 og 14 fra 1930’erne til 1960’erne. Det traditionelle rebslagerhåndværk var stadig repræsenteret ved en rebslagermester efter krigen. Men jernhandelen lagde beslag på de fleste lokaler. Kilde: www.pisserenden.com om Vestergade 16 - http://www.pisserenden.com/ejendomme/vestergade-16/ |