Familien Ostermann Rytlig - Skarpretter i Nyborg og Trannekier Amter Christian Röseler

Persondiagram

Yderligere navne

Yderligere navne	Navn
Andet navn	Røeseler

Forældre

Fader	Fødselsdato	Moder	Fødselsdato
Lorentz Röseler	1656	Anna Catarina Magdalene Müller (Röseler)	16/08/1695

Partnere

Partner	Fødselsdato	Børn
Elisabeth Wagner (Röseler)	12/09/1723	Christiane Röseler (Grønbech)

Personbegivenheder

Begivenhedstype	Dato	Sted	Beskrivelse
Fødsel	17/11/1727	Ahrensburg, Tyskland
Vielse			Dato ukendt
Død	06/09/1805	Nyborg Sogn, Vindinge Herred, Svendborg

Notater


Kilder: Karina Bagger - http://www.myheritage.dk/person-2000645_195238531_195238531/christian-roseler Henrik Grønbech - http://www.slaegtogdata.dk/forum/index.php?topic=24109.0;wap2
Kilde: Marianne Weigel - Lejesoldat i Nyborg 1774 - http://mweigel.dk/Lejesoldat-i-Nyborg.pdf Christian Røsler var også en person, der blev anvendt som fadder i 1795. Skarprettere omtales i Tyge Krogh "Oplysningstiden og det magiske": som værende en særlig kaste, som var foragtede og afskyede, og som ærlige mennesker burde undgå enhver fysisk berøring med. i første halvdel af 1700-tallet. Dette forhold må for Nyborgs vedkommende have ændret sig frem til 1795. Da boede skarpretteren midt i byen, tæt ved de øvrige indbyggere, og da han oven i købet blev fadder til parykmager Niels Grønbechs søn, må vi antage, at han var almindelig accepteret. Et tegn på at der ikke klæber gamle fordomme om uærlighed til skarpretteren og hans kone, men peger i retning af en mindre fordomsfuld bykultur.

Kilder:
Karina Bagger - http://www.myheritage.dk/person-2000645_195238531_195238531/christian-roseler
Henrik Grønbech - http://www.slaegtogdata.dk/forum/index.php?topic=24109.0;wap2

Kilde: Marianne Weigel - Lejesoldat i Nyborg 1774 - http://mweigel.dk/Lejesoldat-i-Nyborg.pdf

Christian Røsler var også en person, der blev anvendt som fadder i 1795.

Skarprettere omtales i Tyge Krogh "Oplysningstiden og det magiske":

som værende en særlig kaste, som var foragtede og afskyede, og som ærlige

mennesker burde undgå enhver fysisk berøring med.

i første halvdel af 1700-tallet.

Dette forhold må for Nyborgs vedkommende have ændret sig frem til 1795. Da boede skarpretteren midt i byen, tæt ved de øvrige indbyggere, og da han oven i købet blev fadder til parykmager Niels Grønbechs søn, må vi antage, at han var almindelig accepteret. Et tegn på at der ikke klæber gamle fordomme om uærlighed til skarpretteren og hans kone, men peger i retning af en mindre fordomsfuld bykultur.