Familien Ostermann Rytlig
Persondiagram
Forældre
| Fader | Fødselsdato | Moder | Fødselsdato |
|---|---|---|---|
 Niels Eriksen Løvenbalk |
 Sophie Johansdatter Rantzau |
Partnere
| Partner | Fødselsdato | Børn |
|---|---|---|
| Ellen (Elne) Pedersdatter Munk |
Mogens Jensen Løvenbalk, til Bjerskov |
Personbegivenheder
| Begivenhedstype | Dato | Sted | Beskrivelse |
|---|---|---|---|
 Fødsel |
Avnsbjerg, Sjørslev, Viborg | ca. 1352 ?? | |
| Vielse |
ca. 1373 | ||
| Død |
18/02/1442 | Gråbrødre Kirke, Viborg | |
| Begravelse |
Gråbrødre Kirkegård, Viborg |
Notater
historie 1344 - 1 Feb 1442 OCCUPATION: Rigsraad BIRTH: 1344, Aunsbjerg, Sjørslev, Viborg DEATH: 1 Feb 1442, Viborg, Jylland BURIAL: Viborg Franciskaner Kloster Father: Niels Eriksen LØVENBALK Mother: Sophie Johansdatter RANTZAU Family 1 : Ellen Pedersdatter MUNK MARRIAGE: ABT 1373 +Margrethe Jensdatter LØVENBALK Gjertrud Jensdatter LØVENBALK +Maren Jensdatter LØVENBALK +Sophie Jensdatter LØVENBALK |
til Aunsbjerg & Odsgaard Født før 1348 Død 18.februar 1442 (1438 ?) på Aunsbjerg, Sjørslev sogn. Lysgaard herred Gift med Ellen Pedersdatter Munk Han ejede og beboede Avnsbjærg. Da han 1424 opgiver, at han er 80 år gammel og i 40 år har siddet i Rigens Raad, skulle han være født 1344, men denne angivelse er måske næppe fuldt pålidelig. Man finder ham i hvert fald ikke nævnt før 1390, men da må han ganske vist også have været en fremragende mand, thi da dronning Margrethe 1396 ordnede retsplejen i sit rige, satta hun Jens Nielsen Løvenbalk til landsdommer i Nørrejylland, hvilket betydelige embede han endnu beklædte 1426. Forordningen om dette udstedt i Viborg lyder: Ocj haffue vy sætt Jens Nielsson aff Awenszbergh till Lantzdömer i nörre Iudlandh po konningens væynæ, och haffwe vy hanum beffalet at han scall so alle dömme rætt oc skæll emellem, som han wil antsware for Gud oc for koningen oc for oss po hans veynæ, ther haffuer han oc sagt ja til, so lenge som nyttæ er oc han scall ther vedhær bliffue". Mest kendt for efterverdenen blev han måske for efterverdenen ved den ydmygende sone, som han 1405 måtte indgå over en anden jysk herremand, hr. Jens Andersen Brock af Clausholm, hvis søn Jens han havde ihjelslået. De nærmere omstændigheder omkring drabet kendes ikke, muligvis var sønnen ikke helt sagesløs, og sagen synes ikke at have gjort noget skår i hans offentlige anseelse. Imidlertid måtte han sone drabet bl.a. med evige messer for den døde (sikkert en indbringende forretning for den katolske kirke) og knæfald for hans frænder. I det skriftlige forlig, han måtte indgå hedder det bl.a.: Item en evig messe udi Sorte Brødre Kirke udi Aarhus, som fornævnede Jens Jensens lejersted er, Item skal jeg og lade hannem begaa (begrave) det fejrste og bedste som jeg kan, og skal der bydes begge vores Venner til. Item 30 fattige Folk skal jeg klæde samme Dag, og de skulle holde 30 Blus i denne samme Begengelse. Item skal jeg gøre en Mand til Rom og én til Jerusalem, en til S. Karine og en til S. Jacob, én til Vilsnack, én til Aken. Forliget blev sluttet i Helsingborg i dronning Margrethes nærværelse og er vistnok blevet fuldbyrdet til punkt og prikke. På hans gravsten på franciskanernes kirkegård i Viborg omtales han som Johannes, idet Jens og Johannes nok betragtedes som samme navn. På gravstenen står der: Anno domini 1442 die 18. Febr. Mortuus est Johannes Nicolai de Avendesberg miles et uxor Helena filia domini Petri Munk militis. Orate pro eis. Betegnelserne miles og militis dækker over Væbner, der er en adelig betegnelse, men ikke svarer til Ridder. Gravstenen blev i øvrigt kendt under reformationen, idet Hans Tavsen og Thøger Løvenbalk, da det forbødes dem at prædike i kirken, stående på denne, forkyndte Guds ord for den forsamlede skare. Det gik ikke helt stille af. Da den katolske biskop Jørgen Friis kunne mærke, at han vel kunne forbyde kongens kapellan kirke og prædikestol, men ikke forhindre ham i at prædike, besluttede han sig til at benytte sig af ryttere og stridsknægte. Medens Tausen således en dag prædikede på Gråbrødrekirkegård, sendte bispen sin hofmester Paulus Stygge ( Stigotus) med sine folk for at gribe ham; denne befalede han nu at holde op med sin prædiken og komme til bispen, hvorpå han svarede: "Jeg er forhindret ved et Ærinde for en større Herre; når det er udført, er jeg til tjeneste". Hofmesteren med sin væbnede skare ville derpå bruge magten, men borgerne var rede til at forsvare deres prædikant, og, da nogle af den havde hentet sig våben i de nærmeste huse, og hustruerne havde bragt andre deres værge, fandt de bispelige det rådeligt at forføje sig i en skynding bort. |
Odsgård og Aunsbjerg, Lysgård herred Landsdommer 1404 købt Avnsbjerg og Odsgaard af Jens Brandsen og hans søster. Opgiver sin alder i 1424 til at være 80, da har han siddet i Rigsrådet i 40 år. Men han nævnes først i 1390. 1396 udnævner Dronning Margrethe ham til landsdommer i Nørrejylland, og det var han stadig i 1426. Ridder og rigsråd ved Kong Eriks kongevalg i 1397. Indgår ydmygende og dyr forsoning i 1405 med Jens Andersen Brock, hvis søn han har dræbt (omstændighederne kendes ikke), men det ødelagde ikke han anseelse. 1424 aflagde han vidnesbyrd i processen om Sønderjylland, og han var voldgiftsmand i trætten mellem dronning Philippa og Bisp Ulrik i ¿rhus ang. arven efter bispens formand, Biskop Bo. Nævnes sidste gang 1430. Hans Tausen holdt sin første lutherske prædiken stående på hans gravsten i Graabrødre Kirke i Viborg Kilde: http://awt.ancestry.com/cgi-bin/igm.cgi?op=GET&db=:2248100&id=I5632&ti=4300#s1 |
Det ser ud til Jens Nielsen allerede ejede Aunsbjerg i 1402, så hvorfor skulle han så som står i tidligere kilder genkøbe Aunsbjerg i 1404 ? Det giver ikke mening. 1402. 23. september. Viborg landsting. Tingsvidne af Viborg landsting om, at Kristine Olufsdatter har skødet alt det gods i Salling, som hun havde arvet efter sin søster Marianne, til ridderen hr. Jens Nielsen af Aunsbjerg. http://diplomatarium.dk/drb/diplomer/02-131.html Det ser derimod ud til at tidligere nævnte Jens Brandson led af finansielle problem, hvor han skøder alt sit godt til Jens Nielsen af Aunsbjerg for 30 mark sølv. 1404. 13. januar Jens Brandsen af Ulstrup, væbner, pantsætter alt sit gods i Jylland til hr. Jens Nielsen af Aunsbjerg, ridder, for 30 mark sølv. http://diplomatarium.dk/dd/diplomer/04-002.html Så at påstå at at Jens Brandsen skulle have solgt Aunsbjerg til til Jens Nielsen i 1404, er nok lidt overdrevnet, da Jens Nielsen allerede ejede Aunsbjerg tidligere end 1404. Så vidt jeg kan læse er der to her der henviser til at det forholder sig anderledes, og Jens Brandsen skulle have solg Aunsbjerg til Jens Nielsen i 1404, jeg vil da gerne se en kilde der kan bekræfte det forhold. Mvh Per Skulason |
til Aunsbjerg og Odsgaard (Middelsom H.), som han 1404 kjøbte af jens Brandsen og hans Søster, men oplod til Dronning Margrethe, angiver sig 1424 at være 80 aar gammel. 1396 Landsdommer i Nørrejylland, 1397 Ridder og Rigsraad, dræbte Jens Jensen Brok af Clausholm, og maatte derfor 1405 i Helsingborg slutte en ydmygende og kostbar Sone med den dræbtes Slægt, var 1424 en af de verdslige Stormænd, der aflagde Vidnesbyrd i Processen om Sønderjylland, levede 1430, angives at være død 1438 Kilde: http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I9634&tree=2 |
Kilder
| Beskrivelse | Side | Kvalitet | Information | Bevis |
|---|---|---|---|---|
| Ole Helle-Broe |
Ved ikke | Ved ikke | Ved ikke |
Medier
Billeder
coatofarms-lovenbalk_large