Familien Ostermann Rytlig

Oftalmolog, RD Marius Hans Erik Tscherning

Persondiagram

Forældre

Fader	Fødselsdato	Moder	Fødselsdato
Skolelærer Carl Rasmus Tscherning	15/02/1806	Johanne Marie Klug (Tscherning)	1829

Partnere

Partner	Fødselsdato	Børn
Arnak Frederikke Vilhelmine Myhre (Tscherning)	26/07/1863	Henri Gustave Tscherning Paul Rene Tscherning Marquerite Tscherning

Personbegivenheder

Begivenhedstype	Dato	Sted	Beskrivelse
Fødsel	11/12/1854	Østrup Sogn, Lunde Herred, Odense
Dåb	08/04/1855	Østrup Kirke og Sogn, Lunde Herred, Odense Amt
Folketælling	1860	Odense, Lunde, Østrup, Østrup ??, Skolelærerboligen,
Folketælling	1880	København (Staden), Lille Torvegade, Lille Torvegade, 20,
Vielse	10/09/1884	Lyngby
Død	01/09/1939	Sct. Jacob Sogn, Sokkelund Herred, København, Københavns Amt
Begravelse		Urne på Assistens Kirkegård

Notater


Uddannelse: Medicinsk Eksamen 1878 Doktorgraden - med Afhandlingen »Myopiens Ætiologi«, 1882 Arbejde Oftalmolog. ((gr. oftalmo- + -log), øjenlæge; specialist i oftalmologi.) Overlæge 1910 - 1925 1910 Rigshospitalets oftalmologiske Afdeling Kaldtes til Professor 1910 Kbhvn’s Universitet
Kilde: http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Sundhed/L%C3%A6ge/M._Tscherning Citat tekst: M. Tscherning, Marius Hans Erik Tscherning, 11.12.1854-1.9.1939, oftalmolog. Født i Østrup ved Odense, død i Kbh., urne på Ass. kgd. T. blev 1872 student fra Odense og tog 1878 lægeeksamen hvorefter han fungerede som reservelæge i hæren og som kandidat ved de civile hospitaler. Han kastede sig over studiet af oftalmologi og erhvervede sig 1882 doktorgraden for en afhandling om Studier over Myopiens Ætiologi. Sine studier fortsatte han derefter i Berlin, Göttingen, Köln og Paris; i den sidstnævnte by tog han blivende ophold og opnåede allerede 1884 stillingen som directeur adjoint ved Sorbonnes oftalmologiske laboratorium hvis direktør L. E. Javal havde fattet megen interesse for den unge danske videnskabsmand ved læsningen af dennes doktorafhandling i tysk oversættelse. Samtidig blev han chef de clinique ved en større parisisk øjenklinik. 1887 tog han fransk medicinsk eksamen, begyndte at praktisere som øjenlæge i Paris og blev 1888 ansat som øjenlæge ved l'lnstitution nationale des sourdmuets. 1901 blev han direktør for Sorbonnes oftalmologiske laboratorium, og han forblev i denne stilling indtil 1925, fra 1914 dog kun formelt. 1891 fik han Prix Barbier (Académie des sciences) og 1893 Prix Meynot (Académie de médecine). Da stillingen som professor i oftalmologi ved Kbh.s univ. blev ledig efter Jannik Bjerrum 1910 udnævntes T. til hans efterfølger og til overlæge ved Rigshospitalet, fra hvilke stillinger han tog sin afsked 1924. Under opholdet i Paris viste T. stor hjælpsomhed og gæstfrihed over for landsmænd som studerede der. Flere danske øjenlæger har udarbejdet deres doktordisputats i T.s laboratorium. Særlig berømt i den oftalmologiske verden blev T. ved den af ham på meget solid basis opstillede originale teori om øjets akkomodation hvorved den store tyske forsker H. L. F. v. Helmholtz' lære om dette hovedpunkt kuldkastedes. Foruden sine banebrydende tidsskriftafhandlinger publicerede han som omfattende lærebog en Optique physiologique, 1898 der senere også er oversat på andre sprog. Ligeledes udgav han en med instruktive noter forsynet fransk oversættelse af Thomas Youngs geniale fysisk-optiske arbejder (1894, udg. på Carlsbergfondets bekostning) hvorved han reddede disse fra forglemmelse. Også som lærer i sit fag vandt han et bestandig større navn og dannede en selvstændig skole. Hans hovedinteresse var den fysiologiske optik, og det er da også på dette område han øvede sin store gerning. Hans interesse for den kliniske øjenlægegerning var mere begrænset, men han har gjort flere opfindelser til bedste for denne; nævnes kan således hans beregninger af brilleglasformer og T.s fotometriske glas til bestemmelse af natteblindhed. Familie Forældre: lærer Carl Rasmus T. (1806-71) og Johanne Marie Klug (1829-74). Gift 10.9.1884 i Lyngby med Arnak Frederikke Vilhelmine Myhre, født 26.7.1863 i Kbh. (Frels.), død 18.6.1935 sst., d. af boghandler Carl Ludvig M. (1814-90) og Vilhelmine Frederikke Lindemann (1824-1911). Udnævnelser R. 1892. DM. 1923. K.2 1936. Ikonografi Buste af Mme Molard, 1888. Mal. af Halfdan Strøm, 1894. Karikatur af Alfred Schmidt, 1910 samt afbildet på tegn. af samme (Fr.borg). Mal. Foto. Bibliografi Selvbiografi i Festskr. udg. af Kbh.s univ. nov. 1882 52. Bibl. for læger CXXXII, 1940 137-84 (erindr.). Acta ophthalmologica XXIV, 1946 323-36 (breve). – K. K. K. Lundsgaard i III. tid. 14.6.1903. Gordon Norrie: Den danske oftalmologis hist. indtil år 1900, 1925 186-90. Ejler Holm i Acta ophthalmologica XVII, 1939 359-66 (heri bibliografi). Henning Rønne i Festskr. udg. af Kbh.s univ. nov. s.å. 140-45. Chr. Lottrup-Andersen i Bibl. for læger, 1951 136f. – Levnedsberetning i ordenskapitlet.
Kilde: http://runeberg.org/salmonsen/2/23/0891.html Citat tekst: Tscherning [’(t)sjærneŋ], Marius Hans Erik, dansk Oftalmolog, f. 11. Decbr 1854 i Østrup ved Odense, tog medicinsk Eksamen 1878 og Doktorgraden 1882 med Afhandlingen »Myopiens Ætiologi«, der var udarbejdet bl. a. paa Basis af en Undersøgelse af et meget betydeligt Antal Værnepligtige, og som i høj Grad reformerede Anskuelserne om Nærsynethedens Aarsager (se Myopi). Han gjorde derefter Kandidattjeneste og rejste paa Studierejse 1883—84. I Paris ansattes han som directeur adjoint ved Sorbonnes oftalmologiske Laboratorium 1884 og blev samtidig Reservelæge ved Gilles de Grandmont’s Øjenklinik, 1884—88, hvorefter han tog fransk Doktorgrad med Afhandlingen La loi de Listing, 1887. Opholdet i Paris blev nu fast, idet T. ansattes som Øjenlæge ved Døvstummeinstituttet, samtidigt med at han begyndte privat Praksis. Han forlod dog ikke det Speciale, han med saa stor Forkærlighed dyrkede, men udsendte det ene fysiologiskoptiske Arbejde, efter det andet og opnaaede Prix Barbier 1891 og Prix Meynot 1893. Det var derfor naturligt, at T. kom til at afløse Javal som Direktør for Sorbonnes oftalmologiske Laboratorium 1901, en Stilling, han blev i, indtil han 1910 kaldtes til Professor ved Kbhvn’s Universitet og samtidigt blev Overlæge ved Rigshospitalets oftalmologiske Afdeling, Stillinger han beklædte til 1925. Det er næppe for meget sagt, at T.’s Laboratorium i Paris blev et videnskabeligt Centrum af høj Rang, der ikke blot søgtes af saa godt som alle Nordens Oftalmologer, men tillige af en stor Mængde fra andre Lande, og naar den fysiologiske Optik i hans Hænder gjorde saa store Fremskridt, skyldes det bl. a. hans Evne til at konstruere nye Apparater (Aberroskopet, Kromatoskopet, Oftalmophakometeret etc.) og ved dem at gennemføre Maalinger af optiske Fænomener, der tidligere havde været lidet tilgængelige. Foruden talrige Specialafhandlinger har T. udgivet Œvres ophthalmologiques de Thomas Young (1894) og den meget værdifulde Optique physiologique (1898). J. S. J.

Kilder

Beskrivelse	Side	Kvalitet	Information	Bevis
Birgit M.G. Hansen		Ved ikke	Ved ikke	Ved ikke
C. F. Myhres Slægtsbog 1922		Ved ikke	Primær	Ved ikke
Den Store Danske		Ved ikke	Ved ikke	Ved ikke
Runeberg projekt		Ved ikke	Ved ikke	Ved ikke

Medier

Billeder

Marius Hans Erik Tscherning