Familien Ostermann Rytlig

Professor Aage Nicolai Kabell

Persondiagram

Forældre

Fader	Fødselsdato	Moder	Fødselsdato
Klædesgrosserer Søren Kabell Kabell	27/10/1891	Ellen Klitgaard (Kabell)	25/11/1892

Personbegivenheder

Begivenhedstype	Dato	Sted	Beskrivelse
Fødsel	25/07/1920	Aalborg, Budolfi sogn
Uddannelse	1939	Ordrup Gynasium	Student
Stilling	1952		dr. phil. Studier i metric
Død	20/12/1981	Aarhus (Vestre)

Notater


Aage Kabell, Aage Nicolai Kabell, 25.7.1920-20.12.1981, litteraturforsker. Aage Kabell blev student fra Ordrup gymnasium 1939 og cand.mag. i dansk, engelsk og tysk ved Københavns universitet 1947, fik 1949 stipendium som universitetsadjunkt og blev dr.phil. 1952. Efter et kort virke som gymnasietimelærer blev Aage Kabell 1957 udsendt dansk lektor, 1959 docent ved universitetet i Uppsala, 1960-70 professor i nordisk filologi og germansk oldtid ved universitetet i München, fra 1970 professor i nordisk litteratur ved Århus universitet. Aage Kabell efterlader sig en omfattende videnskabelig produktion, påbegyndt allerede i studietiden. 1943 modtog han Filologisk-historisk samfunds pris, 1945 Københavns universitets guldmedalje for afhandlingen Kierkegaardstudiet i Norden, trykt 1948. Hans særlige interesse var metrikken, og han indledte tidligt samarbejde med Arthur Arnholtz og Erik Dal om udgivelse af Danske metrikere I–II, 1953-54. Aage Kabells metriske hovedværk er Metriske studier I–III, udkommet i omvendt rækkefølge: III København, 1952 Studier i metrik, (disputats), II Uppsala, 1960 og I München, 1978. Europæisk anerkendt er bind II, mens særlig bind I har mødt såvel tilslutning som kritik. Hele værket er kendetegnet ved en enorm materiale- og eksempelsamling der vil være en fundgrube for fremtidens metriske diskussioner. De metriske studier gav sig udslag i flere andre værker, bl.a. Indledning til svensk metrik, 1962 og udgaven af Jakob Nielsens Liber de distinccione metrorum, 1967. Også uden metrikken som indgangsport blev litteratur- og åndshistorien, dansk, nordisk og europæisk, Aage Kabells vigtigste arbejdsfelt. Af større monografier må fremhæves Wergeland I-II, 1956-57, og Karen Blixen debuterer, 1968, men talrige mindre afhandlinger om så forskellige emner som barokken, Ludvig Holberg, Adam Adam Oehlenschläger, Fr. Paludan-Müller, Henrik Ibsen, August Strindberg, Charles Baudelaire og P.B. Shelley samt teaterhistorie vidner om Aage Kabells spændvidde, tidsindsigt og evne til fordybelse. For svenske studerende har Aage Kabell givet en kort, personligt præget oversigt over dansk litteratur i Faser af dansk digtning, 1959. Lærestolen i München forpligtede Aage Kabell til en række arbejder af mytologisk og runologisk art, præget af lærdom og fantasifuldhed. Hverken videnskabeligt eller i sin omgang med kolleger og studenter gik Aage Kabell på kompromis med hvad han anså for sandhed hvilket i Århus bragte ham i et tilspidset forhold til det såkaldte studenteroprør, navnlig når han blev gået for nær af ungdommelige fagdestruktive tendenser. Aage Kabells forfinede akademiske humor vandt ikke altid gehør hos marxistiske alvorsmænd, som fx da han som modvægt mod de mange øvelser over Marx' Kapitalen annoncerede forelæsninger over "Bankreklame ... Bankbog medbringes". Aage Kabell blev i 1961 æresdoktor ved universitetet i Oslo, i 1966 medlem af Det kongelige norske videnskabers selskab og i 1974 af Det kongelige danske videnskabernes selskab. Han var et udpræget bogmenneske, lidenskabelig bogsamler og filatelist hvilket også satte sig spor i hans forfatterskab. Familie Aage Kabell blev født i Ålborg (Budolfi), død i Århus, begravet samme sted (Vestre). Forældre: købmand, senere grosserer Søren Kabell (1891-1969) og Ellen Klitgaard (1892-1980). Gift 18.9.1948 i Skovshoved med cand.jur. Agnete Elisabeth Poulsen, født 29.10.1926 i København (Hans Egede), datter af civilingeniør, cand.polyt. Erik Marius Poulsen (1889-1956) og Zoila Atlanta Täck Grønsund (1893-1953). Ikonografi Foto. Bibliografi Selvbiografi i Festskrift udgivet af Københavns universitet november 1952 183. – Chr. Westergård-Nielsen i Århus universitets årsberetning 1981 29-36.

Aage Kabell, Aage Nicolai Kabell, 25.7.1920-20.12.1981, litteraturforsker. Aage Kabell blev student fra Ordrup gymnasium 1939 og cand.mag. i dansk, engelsk og tysk ved Københavns universitet 1947, fik 1949 stipendium som universitetsadjunkt og blev dr.phil. 1952. Efter et kort virke som gymnasietimelærer blev Aage Kabell 1957 udsendt dansk lektor, 1959 docent ved universitetet i Uppsala, 1960-70 professor i nordisk filologi og germansk oldtid ved universitetet i München, fra 1970 professor i nordisk litteratur ved Århus universitet.

Aage Kabell efterlader sig en omfattende videnskabelig produktion, påbegyndt allerede i studietiden. 1943 modtog han Filologisk-historisk samfunds pris, 1945 Københavns universitets guldmedalje for afhandlingen Kierkegaardstudiet i Norden, trykt 1948. Hans særlige interesse var metrikken, og han indledte tidligt samarbejde med Arthur Arnholtz og Erik Dal om udgivelse af Danske metrikere I–II, 1953-54. Aage Kabells metriske hovedværk er Metriske studier I–III, udkommet i omvendt rækkefølge: III København, 1952 Studier i metrik, (disputats), II Uppsala, 1960 og I München, 1978. Europæisk anerkendt er bind II, mens særlig bind I har mødt såvel tilslutning som kritik. Hele værket er kendetegnet ved en enorm materiale- og eksempelsamling der vil være en fundgrube for fremtidens metriske diskussioner. De metriske studier gav sig udslag i flere andre værker, bl.a. Indledning til svensk metrik, 1962 og udgaven af Jakob Nielsens Liber de distinccione metrorum, 1967.

Også uden metrikken som indgangsport blev litteratur- og åndshistorien, dansk, nordisk og europæisk, Aage Kabells vigtigste arbejdsfelt. Af større monografier må fremhæves Wergeland I-II, 1956-57, og Karen Blixen debuterer, 1968, men talrige mindre afhandlinger om så forskellige emner som barokken, Ludvig Holberg, Adam Adam Oehlenschläger, Fr. Paludan-Müller, Henrik Ibsen, August Strindberg, Charles Baudelaire og P.B. Shelley samt teaterhistorie vidner om Aage Kabells spændvidde, tidsindsigt og evne til fordybelse. For svenske studerende har Aage Kabell givet en kort, personligt præget oversigt over dansk litteratur i Faser af dansk digtning, 1959.

Lærestolen i München forpligtede Aage Kabell til en række arbejder af mytologisk og runologisk art, præget af lærdom og fantasifuldhed. Hverken videnskabeligt eller i sin omgang med kolleger og studenter gik Aage Kabell på kompromis med hvad han anså for sandhed hvilket i Århus bragte ham i et tilspidset forhold til det såkaldte studenteroprør, navnlig når han blev gået for nær af ungdommelige fagdestruktive tendenser. Aage Kabells forfinede akademiske humor vandt ikke altid gehør hos marxistiske alvorsmænd, som fx da han som modvægt mod de mange øvelser over Marx' Kapitalen annoncerede forelæsninger over "Bankreklame ... Bankbog medbringes".

Aage Kabell blev i 1961 æresdoktor ved universitetet i Oslo, i 1966 medlem af Det kongelige norske videnskabers selskab og i 1974 af Det kongelige danske videnskabernes selskab. Han var et udpræget bogmenneske, lidenskabelig bogsamler og filatelist hvilket også satte sig spor i hans forfatterskab.

Familie
Aage Kabell blev født i Ålborg (Budolfi), død i Århus, begravet samme sted (Vestre). Forældre: købmand, senere grosserer Søren Kabell (1891-1969) og Ellen Klitgaard (1892-1980). Gift 18.9.1948 i Skovshoved med cand.jur. Agnete Elisabeth Poulsen, født 29.10.1926 i København (Hans Egede), datter af civilingeniør, cand.polyt. Erik Marius Poulsen (1889-1956) og Zoila Atlanta Täck Grønsund (1893-1953).

Ikonografi
Foto.

Bibliografi
Selvbiografi i Festskrift udgivet af Københavns universitet november 1952 183. – Chr. Westergård-Nielsen i Århus universitets årsberetning 1981 29-36.

Kilder

Beskrivelse	Kvalitet	Information	Bevis
Den Store Danske	Ved ikke	Ved ikke	Ved ikke
Jens Kristian Ersbøll	Ved ikke	Ved ikke	Ved ikke
Universitetshistorisk udvalg	Ved ikke	Ved ikke	Ved ikke

Medier

Billeder

Aage Nicolai Kabell

PDF

Kabell-nekrolog-binder