Familien Ostermann Rytlig
Persondiagram
Forældre
| Fader | Fødselsdato | Moder | Fødselsdato |
|---|---|---|---|
 Christen Linde Jepsen |
1580 |  Cecilie Berentsdatter |
1604 |
Partnere
Personbegivenheder
| Begivenhedstype | Dato | Sted | Beskrivelse |
|---|---|---|---|
 Fødsel |
26/12/1626 | Holstebro, Ringkøbing | |
| Vielse |
1660 | Holstebro | |
| Adelstitel |
17/10/1704 | ||
| Død |
09/08/1706 | På herregården Pallisbjerg, Staby sogn | |
| Begravelse |
Holstebro |
Notater
| 26 Dec 1626 - 9 Aug 1706 OCCUPATION: Godseier, kjøpmann, pengeutlåner PROPERTY: Herremand til Voldstrup, Kærgårdsholm, Pallesholm mm. BIRTH: 26 Dec 1626, Holstebro, Ringkøbing Amt (Kilde: Kisteplate) DEATH: 9 Aug 1706, Pallisbjerg (DAA 1994-96) BURIAL: 31 Aug 1706, Holstebro Kirke (DAA 1994-96.) EVENT: 17 Oct 1704, adlet |
http://www.historie-online.dk/nyt/bogfeature/delinde.htm BogFeature Vesterlandets konge - Christen de Linde En vestjysk matador og hans slægt Af Henrik Olsen, Vejle Første gang jeg stiftede bekendtskab med de Linde slægten var i en artikel i årbogen ”Fra Ringkøbing Amts Museer” (FRAM) 1994, hvor Esben Graugaard skriver om hvorledes Christen de Lindes originale adelsbrev blev fundet – i de franske alper. Men allerede i 1985 fremsatte Esben Graugaard i FRAM en programerklæring for de undersøgelser Holstebro Museum ønskede at gennemføre omkring Christen de Linde som eksempel på enevældens nye adel i Vestjylland. Bogen Vesterlandets konge – Christen de Linde, udgivet i 300-året for de Lindes adling, er resultater af de undersøgelser der siden er foretaget. I bogens første afsnit giver Esben Graugaard en biografisk skitse omkring de Lindes liv, der kulminerede i 1704 ved tildeling af adelskabet. Hans liv kan i hovedtræk rekonstrueres ved hjælp af de eksisterende kilder, men der er ikke efterladt kilder af privat karakter, hvorfor der kun er tale om en skitse. Et af de første bidrag til de Lindes historie dukkede op i 1994, da en af Christen de Lindes efterkommere, bosiddende i Paris, deponerede det originale adelsbrev på Holstebro Museum. Mogens Kragsig Jensen giver i næste afsnit en indføring i ”Den vestjyske enevælde” og 1700-tallets vestjyske godsstruktur. Under enevælden blev der udstedt mere end 500 adelspatenter, hvoraf kun 19 kan henføres til Vestjylland. Af disse kan en stor del, nemlig de 7, henføres til de Linde og hans efterkommere. Historien om godsejeren og handelsmanden de Linde er skrevet af Jan Dalsten Sørensen. Man får her et indblik i opbygningen af et af tidens største danske godsimperier. På trods af dårlige konjunkturer lykkedes det for Christen de Linde at udnytte de muligheder som indførelsen af enevælden medførte. Ikke mange af hans samtidige kunne hamle op med omfanget af hans aktiviteter inden for handel, udlånsvirksomhed og godssamling. Tilnavnet ”Vesterlandets Konge” tilskrives, ifølge en af de mange overlevering om de Linde, Christian d. 5., der i forundring over de store godsbesiddelser, skal have udbrudt ”Du er den Vesterlands Konge”. Ifølge en anden og måske mere korrekt overlevering kan tilnavnet henføres til Frederik d. 4. Dette afsnit af bogen afsluttes med en oversigt over det store antal ejendomme han ejede ved sin død i 1706. Ikke mindre end 54 hovedgårde og større landejendomme blev erhvervet af Christen de Linde og hans efterkommere og deres ægtefæller. Mogens Kragsig Jensen har som forfatter af de Lindes stamtavle i Danmarks Adels Årbog den største viden om slægtens historie, og han følger sønnernes og deres efterkommeres historie, indtil de i 1846 må sælge Handbjerg Hovgård, som det sidste gods. Efterkommere efter Christen de Lindes døtres omfatter bl.a. slægterne Jermiin, de Leth, de Friedenreich og de Lichtenberg. Det er ikke helt ligetil at holde styr på de mange efterkommere og deres ejendomme, men her uddragene af slægtstavlen og oversigtskortene over de forskellige ejendommes omfang til stor hjælp. Af stor værdi for slægtshistorikere og Christen de Lindes mange efterkommere er Mogens Kragsig Jensens efterslægtstavle med alle efterkommere i de fem første slægtsled. Bogen afsluttes med Esben Graugaards og Rigmor Lillelunds fortælling om misteltenen på de Linde slægtens stamtræ. Vi får her historien om hvordan dansk adel i 1810 fik en ny slægt under navnet de Linde- Friedenreich. Forfatterne påviser imidlertid, at der er tale om et falskneri med dokumenter og med identiteten på de personer der arrangerede dette svindelnummer. Der var i virkelighed tale om efterkommere af en borgerlig slægt ved navn Linnet, der ved dette enestående svindelnummer blev adlet. Slægten de Linde Friedenreich er nu uddød i mandslinien. Bogen om matadoren Christen de Linde og hans slægt er endnu en flot illustreret og velskrevet udgivelse fra Holstebro Museum, og den giver et væsentligt bidrag til "Vesterlandets" lokal- slægts- og kulturhistorie og anbefales anbefales til alle med interesse herfor. |
Christen DE LINDE godsejer. Født 26. december 1626 i Holstebro. Død 9. august 1706 i Pallisborg. Begr. i Holstebro. Ejer af Voltrup, Kjærgårdsholm m.fl., Bio.Leks. [15]. ~ ca. 1660 i Holstebro med V.31 Dorthe Nielsdatter SOLGAARD (1639-1685). · Kom til rigdom velnok gennem en betydelig arv fra sin far og svigerfar. Gennem spekulationer i jordejendomme blev han en af landets rigeste mænd. Da det i 1660 blev tilladt for borgerlige at blive godsejere, erhvervede han en række godser og hovedgårde, Voltrup, Kjærgårdsholm, Pallisborg, Stenumgård osv. 1704 ejede og drev han 11 herregårde og ved sin død ejede han over 3400 tdr. hartkorn, mere end noget grevskab. 17. oktober 1704 adledes han som tak for at have forstrakt kronen med lån, men døde allerede to år efter under et ophold på Pallisborg. Han optræder i forskellig overlevering nedskrevet af bl.a. Evald Tang Kristensen. Bl.a. skal han være kommet til sin rigdom ved at franarre en bondekone et gulddøbefont hun anvendte som svinetrug uden anelse om dens værdi. Ifølge andre overleveringer skulle han være søn af "heksen" Maren Spliid. I Holstebro Kirke er opsat epitafium. Samme sted er nedsat hans hustru (død 1685) og 6 af hans tidligt døde børn ("forhen hensendte Himmelplanter"). I alt fik han 17 børn, men kun 8 børn blev voksne. Kilde Lengnick [35] , Bio.Leks. [15], Aldal [1], Graugaard [20]. 8 børn med V.31 Dorthe Nielsdatter SOLGAARD (se afsn. 1.18): 1. Cecilie DE LINDE. Født 1661. Død 1680 i Hjerm præstegård. ~ med Henrik HIERMIN præst (1637-1689). Sognepræst i Hierm. . · Efterslægt (Hiermin, Jermiin, von Zypten, Grib mm.) i Lengnick [35] samt Graugaard et al [20]. 2. Christen DE LINDE godsejer. Født 29. september 1664 i Holstebro. Død 25. maj 1723 i Volstrup. Godsejer til Voltrup mm. ~ 28. juli 1697 i Åbjerg med Ellen Marie VON OBELITZ (1678-1727). Ialt 14 børn. Efterkommere: de Linde, Zypten, Schougaard, Schierup, de Leth. Se Lengnick [35]. Efterslægt (3 børn). 3. Else DE LINDE. Født 1665. Død 16. marts 1689 i Silkeborg. ~ med Daniel FISCHER godsejer (1644-1707). Godsejer til Silkeborg. . · 2 børn, men ingen børnbørn. 4. Maren DE LINDE, se nedenfor. 5. Anna Margrethe DE LINDE. Født 11. april 1677. Død 14. november 1759. ~ med Janus FRIEDENREICH godsejer (1677-1757). Major og godsejer til Daltrup, Vindum, Kiærsholm mm. Efterslægt de Friedenreich, Irminger, de Lichtenberg, Lorentzen, Crone [20]. 6. Niels DE LINDE godsejer. Født 1678. Død 12. august 1746. Godsejer til Tirsbæk, Landsting, Kjærgaardsholm mm. ~ med Karen ROSENKRANDS (1693-1735). . · En søn, men ingen børnebørn. 7. Frantz Rantzau DE LINDE godsejer. Født 1681. Død 1765. Godsejer til Pallisborg, Sønder Vosborg mm. ~ med Helene VON BASSEN (1692-1715). . · En datter Elisabeth Dorothea de Linde var gift med sin fætter Christian Daniel de Friedenreich til Palstrup og fik en del børn. 8. Christian DE LINDE godsejer. Født 19. oktober 1684. Død 12. februar 1753. Godsejer til Kjærsholm, Palstrup mm. ~ 10. november 1724 i Bækmark med Anna Maria POULSEN (1707-1761). . · En søn, men ingen børnebørn. |
Kilder
| Beskrivelse | Side | Kvalitet | Information | Bevis |
|---|---|---|---|---|
| Anette Husum Hansen |
Ved ikke | Ved ikke | Ved ikke | |
| Tom Brøndsted |
Ved ikke | Ved ikke | Ved ikke |
Medier
Billeder
Christen de Linde
de_Linde_original
Christen de Linde's og Dorthe Nielsdatter Solgaards portræt fra epitafiet i Holstebro kirke.
Christen_de_Linde_og_Dorothea_Nielsdatter_Solgaard_large
delinde
Sandstenstavle med de Linde-slægtens våben indmuret i hovedgården Volstrup
Christen de Linde og Dorethea Nielsdatter Solgaard