Yderligere navne | Navn |
---|---|
Andet navn | "Bondeplageren" |
Fader | Fødselsdato | Moder | Fødselsdato |
---|---|---|---|
Godsejer til Lindtorp Niels de Leth, af Vosborg | 07/09/1668 | Maren Christensdatter de Linde | 1672 |
Partner | Fødselsdato | Børn |
---|---|---|
Sophie Kirstine de Linde | 27/09/1715 | Maren Henriksdatter de Leth (Jelstrup) |
Begivenhedstype | Dato | Sted | Beskrivelse |
---|---|---|---|
Fødsel | 23/08/1702 | ||
Vielse | 1730 | ||
Stilling | var først sekretær hos Løvenørn, siden landmand, men stor bondeplager. | ||
Død | 23/03/1754 | Nørre Vosborg, Vemb, Hjerm, Ringkøbing |
Kilder: Thomas Kaiser - http://www.geni.com/people/Henrik-Johan-de-Leth/6000000006244572723?through=6000000011023194762 http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I25763&tree=2 http://tom.brondsted.dk/genealogi/petersen/1_15.php#I2148 |
Coat of arms - de Leth af Vosborg: Niels Leth til Store Vosborg blev 30 Jan. 1708 optaget i Adelstanden med hosstaaende Vaaben, der i Adelsbrevet beskrives saaledes: „Skjoldet er delt udi fire Dele, hvoraf det første og det sidste Kvarter ere af Guld, hvorudi springer en blaa Løve, udi det andet og tredie Kvarter staaer en rød Pille udi en Sølv-Grund. Oven paa Skjoldet staaer en aaben adelig Turnerhjelm, af hvis Spidse en blaa Løve med Forbenene opspringer". Denne Slægt, der paa Mandslinien uddøde 1845, maa ei forvexles med den endnu blomstrende Slægt af samme Navn. Notater var først Sekretær hos Løvenørn, siden Landmand, men Stor Bondeplager Kilder: [S2] Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1902:241. Henrik Johan DE LETH godsejer. Født 23. august 1702 i Nr. Vosborg. Død 23. marts 1754 i Nr. Vosborg. Godsejer til Store Vosborg, som moderen havde tilskødet ham. Blev en berygtet bondeplager. Gift i 1730 med sin kusine Sophie Cirstine de Linde (1715-1787). 8 børn, bl.a. sønnen Christen Linde de Leth, der overtog Store Vosborg. Dennes søn Henrik Johan de Leth, landsdommer i Nørrejylland, var den sidste mandlige de Leth. Efterslægt i øvrigt: Broberg, Jelstrup, Thygesen, Oldenburg. Kilder: -Dansk Biografisk Leksikon 3. udg. Red. Cedergren Bech, 1979-1984. -Leth af Vosborg: Danmarks Adels Aarbog XIX 1902. |
Kilde: Wikipedia.dk https://da.m.wikipedia.org/wiki/Leth_(adelsslægter) Leth (adelsslægter): Fra Wikipedia, den frie encyklopædi: Leth er navnet på henholdsvis en uddød adelsslægt og en adelsslægt, der fortsat består, bl.a. under navnet Steensen-Leth. Den uddøde slægt Leth: Den i Norge fødte Niels Leth til Nørre Vosborg (1658-1711) blev 30. januar 1708 optaget i den danske adel. Hans sønnesøns søn, justitssekretær i Viborg Landsoverret, etatsråd Henrik Johan Leth til Eskjær (1761-1845), var den sidste mand af slægten. Slægten førte en pille i våbnet. Niels Leth hørte hjemme på Ringkøbing-egnen, var huslærer hos Christen de Linde til Pallesbjerg og blev gift med dennes datter Maren, der bragte ham Nørre Vosborg. Hans afkom var i nogen tid i besiddelse af Vosborg, Koustrup, Tandrup og Eskjær. Hans ældste søn, Henrik Johan de Leth (død 1754), til Vosborg, som moderen, Maren Linde, 1746 overlod ham, er kendt som en af datidens værste bondeplagere. Henrik de Leth var gift med Sophie Linde (død 1788), der 1757 overlod gården til sin søn, justitsråd Christen de Leth (død 1778). Hans dødsbo kom under skiftebehandling, og Nørre Vosborg med gods og kirker stilledes til offentligt salg 14. maj 1779 og afhændedes for 40.000 rigsdaler. Også familiens øvrige ejendomme solgtes en efter anden. Derved, og da intet medlem af denne slægt senere har indtaget nogen fremragende stilling, trådte den tilbage. Dens kvindelige medlemmer indgik ægteskabelige forbindelser med håndværkere, som med farver Jakobsen, snedker Stougaard, gartneren på Endrupholm. Den nulevende slægt Leth: Fra sognepræst til Vor Frue Kirke i Odense, magister Niels Sørensen Glad (død 1602), som latiniserede sit navn til Lætus, stammer bl.a. en række præster af navnet Leth. Hans sønnesøn, den strengt ortodokse konfessionarius og første hofpræst, dr.theol. Hans Leth (1625-1688), der virkede med stor omsorg for skolevæsenet, en tid som rektor i Sorø, senere som skoleherre i Frederiksborg, var fader til kommitteret i Rentekammeret, etatsråd Niels Leth (1660-1713) og til sognepræst i Store Heddinge, provst, magister Jørgen Leth (1663-1713). Den ældste af disse brødre var atter fader til generalløjtnant og hvid ridder Mathias Leth til Sanderumgård (1704-1783), som "paa Grund af sine egne og sine forfædres Fortjenester" 10. juni 1757 ophøjedes i den danske adel med følgende våben: En oprejst, tilbageseende guldløve, holdende et draget sværd i højre forpote, i blåt skjold, på den kronede hjelm samme figur, opvoksende. Blandt hans 21 børn skal nævnes generalløjtnant og hvid ridder Johan Frederik Leth (1737-1817), hvis linje uddøde på mandssiden med en sønnesøn, jægermester Johan Frederik Arnoldus Leth til Koldkærgård (1844-1908), og sekondritmester, kammerherre Jørgen Ernst Leth til Steensgård og Egelykke (1742-1818), gift med Anna Sophie Kaas Steensen. Deres sønnesøn, kammerherre, hofjægermester Vincents Steensen Leth til Steensgård (1811-1893), fik ved patent af 4. august 1879 ret til at føre slægten Steensens navn og våben – 3 i skjoldets midte samlede sølvpile i blåt – i forbindelse med sit eget, idet det sammensatte skjold fremtrådte som delt af Leth og Steensen, hvorimod hjelmen kun bar det Leth’ske hjelmtegn. Derved fremkom navnet Steensen-Leth. Hans søn, kammerherre, hofjægermester Carl Louis August Steensen-Leth (1842-1929), deltog i Krigen 1864 som sekondløjtnant i Dragonerne og var 1866-1918 ejer af Højriis på Mors. Ovennævnte provst Jørgen Leth var fader til kommitteret i Rentekammeret, etatsråd Christian Leth (1695-1759) og til sognepræst ved Trinitatis Kirke i København, prof. catecheseos Christian Langemach Leth (1701-1764), en af pietismens førere. Kilder: Poul Bredo Grandjean, "Leth", i: Christian Blangstrup (red.), Salmonsens Konversationsleksikon, København: J.H. Schultz Forlag 1915-30. Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930). Kategorier: Salmonsens | Adelsslægter fra Danmark | Slægten Leth | Efternavne. ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------ |
Henrik Johan DE LETH godsejer. Født 23. august 1702 i Nr. Vosborg. Død 23. marts 1754 i Nr. Vosborg. Godsejer til Store Vosborg, "bondeplager", se Bio.Leks. [15]. ~ 1730 med Sophie Cirstine DE LINDE (1715-1787). ·Godsejer til Store Vosborg, som moderen havde tilskødet ham. Blev en berygtet bondeplager. Gift med sin kusine Sophie Cirstine de Linde. 8 børn, bl.a. sønnen Christen Linde de Leth, der overtog Store Vosborg. Dennes søn Henrik Johan de Leth, landsdommer i Nørrejylland, var den sidste mandlige de Leth. |
Henrik Johan de Leth (23. august 1702 på Nørre Vosborg – 23. marts 1754) var en dansk godsejer, far til Christen Linde de Leth. ------------------------------------------------------------------------------------------------------------- Han var søn af den 1708 adlede Niels Leth til Nørre Vosborg og Maren f. Linde. Efter at have studeret en tid dels i København, dels i udlandet og forgæves søgt ansættelse i statens tjeneste giftede han sig 1730 med Sophie Kirstine de Linde (f. 1715), datter af hans morbroder Christen de Linde til Volstrup, og bosatte sig på sin fædrenegård, hvis drift han hjalp sin moder med indtil 1746, da han overtog gården. Han var en dygtig landmand, der forøgede gårdens areal ved opdyrkning af store kær- og hedestrækninger, men havde samtidig ord for at være hårdhjertet mod sine bønder og undergivne, ligesom han stadig var indviklet i processer dels med dem, dels med sine naboer og sin sognepræst. Han døde 23. marts 1754, hans enke 14. december 1787. Kilder[redigér | redigér wikikode] C.E.A. Schøller, "Henrik Johan Leth", i: C.F. Bricka (red.), Dansk Biografisk Lexikon, København: Gyldendal 1887-1905. V.A. Secher, Danske Kirker, Slotte osv., 6. H., s. 64. Kilde: http://da.wikipedia.org/wiki/Henrik_Johan_de_Leth_(1702-1754) |