Familien Ostermann Rytlig

Teglværksejer Hans Heinrich Dithmer

Persondiagram

Partnere

Partner	Fødselsdato	Børn
Dorothea Sophie Boisen (Dithmer)	03/03/1780	Georg Friederich Dithmer

Personbegivenheder

Begivenhedstype	Dato	Sted	Beskrivelse
Fødsel	18/03/1780
Vielse	23/04/1802
Død	04/09/1848

Notater


Uddrag af: "Hefter IX Broagerland" side 98 - 101 af J. Raben udgivet som særtryk af Broager Avis 1934. https://slaegtsbibliotek.dk/909789.pdf Det bekendteste Teglværk var Rendbjerg ved Egernsund. Det er næppe for meget sagt, at det i Begyndelsen af forrige Aar hundrede var omgivet af en Berømmelsens Glorie. Og den Mand, som skaffede Rendbjerg dette Ry, var H. H. Dithmer. Han foretog i 1824 »for kongelig Regning« en Rejse til Holland for at sætte sig ind i Teglværksindustrien der, som var meget vidt fremskredet. Dithmer indhentede mange Oplysninger og Erfaringer i Holland, og disse forstod han at gøre saa god Brug af, at han faa Aar efter kunde fremstille bedre Kvaliteter paa sit Teglværk end de hollandske Konkurrenter. Han nød imidlertid ogsaa megen Støtte fra Statens Side, der blandt andet indrømmede ham Monopol paa et bestemt Fabrikat i 10 Aar. Som en Anerkendelse for Dithmers udprægede Dygtighed modtog han i 1825, Aaret efter Hjemkomsten fra Holland, Udnævnelse til Danebrogsmand, og i Maj 1835 blev han udnævnt til Agent: Disse Hædersbevisninger havde Dithmer uden al Tvivl gjort sig fortjent til, thi han var ikke blot med til at gøre sit eget Teglværk til »det mest enestaaende Teglværk i Norden«, som det hedder i en Landsbytopografi fra den Tid, men han har uden mindste Tvivl været den Mand, som førte hele den danske Teglværksindustri frem ad de rette Baner til Gavn for hele Landet. Fra talrige Sider blev Dithmers Fabrikater roste og fremhævede. Duus oplyser i sit føromtalte Skrift, at »Hr. Generalmajor von Christensen har erklæret, at de bedste Sorter af Hr. Dithmers Klinker er tre Gange saa vandtætte som de hollandske«. Hvilke Kvalifikationer Generalmajoren har været i Besiddelse af, skal jeg ikke her komme ind paa en Bedømmelse af. Jeg skal indskrænke mig til at konstatere, at Duus fandt sig foranlediget til stærkt at fremhæve denne Mands Udtalelse, og deraf maa det vel kunne formodes, at Generalmajor Christensen har haft særlig god Forstand paa Teglværks produkter. I et andet Skrift, der udkom omtrent paa samme Tid som Duus’ historisk-topografiske Beretninger, oplyses der, at »efter Udsagn af H. Grabau, Præces ved Bygge-Deputationen i Lybæk, og Hr. Wimmel, Stadbygmester i Hamborg, er Afleveringen af de for nævnte Sten (fra Rendbjerg) sket til ganske særlig Tilfredshed, saaledes at RendbjergFabrikaterne vil være at anvende i forekommende ny Tilfælde«. IH. Grabaus Anbefaling hedder det blandt andet: »Klinkernes ganske udmærkede Kvalitet og Holdbarhed har bevaret sig overordentlig fortræffeligt lige til dette Øjeblik (Februar 1834).« Hr. Wimmel skriver, at »RendbjergFabrikaterne har vist sig som gode og holdbare samtlige Leveringer fra Hr. Dithmer er sket prompte og reelt, og det er sikkert, at Fabrikaterne vil blive anvendt hyppigere i Hamborg, hvis blot Priserne ikke var saa høje«. De høje Priser skyldtes de dengang saa høje KanalOmkostninger. I Pastor Scheteligs Efterretninger om det den 25. Juni 1830 til Minde om Heinrich von Ziitphen rejste Monument (der var forarbejdet af Dithmer), forekommer der følgende Lovprisning af Rendbjerg-Teglværkets Ejer »Han havde ikke blot Klinker til Vandbygning, som bliver foretrukket af Kunderne frem for de hollandske, men som yderligere Bevis for denne Mands Kunstflid tjener hans Anstalts Produktion af Fliser, Gesimssten til Kirker og Taarne og ved Siden heraf mange andre Vidnesbyrd, ogsaa med Hensyn til Forarbejdning af Monumenter, der pryder flere af de omkringliggende Kirkegaar- de og Kirkegaarden i Flensborg, og disses gode Kvalitet og smagfulde Udsmykning finder almindelig Anerkendelse«. Af Dithmers mest bekendte Fabrikater nævner Duus: Matblå Tagpander, Klinker, massive »Hestekrybber« og pressede »Kokrybber«, ildfaste Fliser og Sten, Gulvfliser, Afløbsrør, blaa Sandsten, Gesimssten og en Slags Rosetter, endvidere ornamenter og Monumenter (fra 2 til 12 Fod i Højden og med sort eller forgyldt Inskription). Til den ydre Facade paa et stort Sygehus i Hamborg leverede Dithmer 900,000 Fodsten, senere fik han ogsaa Leveringen til Teatre og Detentionsbygninger, forskellige offentlige og en Mængde private Bygninger rundt omkring i Tyskland. Indtil 1835 havde Dithmer til Udlandet solgt for 150.000 Mark Sten.

Uddrag af: "Hefter IX Broagerland" side 98 - 101 af J. Raben udgivet som særtryk af Broager Avis 1934.

https://slaegtsbibliotek.dk/909789.pdf

Det bekendteste Teglværk var Rendbjerg ved Egernsund.

Det er næppe for meget sagt, at det i Begyndelsen af forrige Aar hundrede var omgivet af en Berømmelsens Glorie. Og den Mand, som skaffede Rendbjerg dette Ry, var H. H. Dithmer.

Han foretog i 1824 »for kongelig Regning« en Rejse til Holland for at sætte sig ind i Teglværksindustrien der, som var meget vidt fremskredet.

Dithmer indhentede mange Oplysninger og Erfaringer i Holland, og disse forstod han at gøre saa god Brug af, at han faa Aar efter kunde fremstille bedre Kvaliteter paa sit Teglværk end de hollandske Konkurrenter.

Han nød imidlertid ogsaa megen Støtte fra Statens Side, der blandt andet indrømmede ham Monopol paa et bestemt Fabrikat i 10 Aar.

Som en Anerkendelse for Dithmers udprægede Dygtighed modtog han i 1825, Aaret efter Hjemkomsten fra Holland, Udnævnelse til Danebrogsmand, og i Maj 1835 blev han udnævnt til Agent: Disse Hædersbevisninger havde Dithmer uden al Tvivl gjort sig fortjent til, thi han var ikke blot med til at gøre sit eget Teglværk til »det mest enestaaende Teglværk i Norden«, som det hedder i en Landsbytopografi fra den Tid, men han har uden mindste Tvivl været den Mand, som førte hele den danske Teglværksindustri frem ad de rette Baner til Gavn for hele Landet.

Fra talrige Sider blev Dithmers Fabrikater roste og fremhævede. Duus oplyser i sit føromtalte Skrift, at »Hr. Generalmajor von Christensen har erklæret, at de bedste Sorter af Hr. Dithmers Klinker er tre Gange saa vandtætte som de hollandske«. Hvilke Kvalifikationer Generalmajoren har været i Besiddelse af, skal jeg ikke her komme ind paa en Bedømmelse af. Jeg skal indskrænke mig til at konstatere, at Duus fandt sig foranlediget til stærkt at fremhæve denne Mands Udtalelse, og deraf maa det vel kunne formodes, at Generalmajor Christensen har haft særlig god Forstand paa Teglværks produkter.

I et andet Skrift, der udkom omtrent paa samme Tid som Duus’ historisk-topografiske Beretninger, oplyses der, at »efter Udsagn af H. Grabau, Præces ved Bygge-Deputationen i Lybæk, og Hr. Wimmel, Stadbygmester i Hamborg, er Afleveringen af de for nævnte Sten (fra Rendbjerg) sket til ganske særlig Tilfredshed, saaledes at RendbjergFabrikaterne vil være at anvende i forekommende ny Tilfælde«. IH. Grabaus Anbefaling hedder det blandt andet: »Klinkernes ganske udmærkede Kvalitet og Holdbarhed har bevaret sig overordentlig fortræffeligt lige til dette Øjeblik (Februar 1834).«
Hr. Wimmel skriver, at »RendbjergFabrikaterne har vist sig som gode og holdbare samtlige Leveringer fra Hr. Dithmer er sket prompte og reelt, og det er sikkert, at Fabrikaterne vil blive anvendt hyppigere i Hamborg, hvis blot Priserne ikke var saa høje«. De høje Priser skyldtes de dengang saa høje KanalOmkostninger.

I Pastor Scheteligs Efterretninger om det den 25. Juni 1830 til Minde om Heinrich von Ziitphen rejste Monument (der var forarbejdet af Dithmer), forekommer der følgende Lovprisning af Rendbjerg-Teglværkets Ejer »Han havde ikke blot Klinker til Vandbygning, som bliver foretrukket af Kunderne frem for de hollandske, men som yderligere Bevis for denne Mands Kunstflid tjener hans Anstalts Produktion af Fliser, Gesimssten til Kirker og Taarne og ved Siden heraf mange andre Vidnesbyrd, ogsaa med Hensyn til Forarbejdning af Monumenter, der pryder flere af de omkringliggende Kirkegaar- de og Kirkegaarden i Flensborg, og disses gode Kvalitet og smagfulde Udsmykning finder almindelig Anerkendelse«.

Af Dithmers mest bekendte Fabrikater nævner Duus: Matblå Tagpander, Klinker, massive »Hestekrybber« og pressede »Kokrybber«, ildfaste Fliser og Sten, Gulvfliser, Afløbsrør, blaa Sandsten, Gesimssten og en Slags Rosetter, endvidere ornamenter og Monumenter (fra 2 til 12 Fod i Højden og
med sort eller forgyldt Inskription).

Til den ydre Facade paa et stort Sygehus i Hamborg leverede Dithmer 900,000 Fodsten, senere fik han ogsaa Leveringen til Teatre og Detentionsbygninger, forskellige offentlige og en Mængde private Bygninger rundt omkring i Tyskland. Indtil 1835 havde Dithmer til Udlandet solgt for 150.000 Mark Sten.

Medier

Billeder

Hans Heinrich Dithmer

Eckersberg CW Teglværket Renbjærg Flensborg Fjord 1830