Familien Ostermann Rytlig

Kjøbmand Ole Lund

Persondiagram

Forældre

Fader	Fødselsdato	Moder	Fødselsdato
Mouritz Monberg Lund	09/10/1803	Lovise Ostermann	23/09/1813

Partnere

Partner	Fødselsdato	Børn
Maren Theodora Ostermann	11/02/1841	Ugift Peter Severin Lund Mourits Monberg Lund Inger Margrethe Lund (Saabye) Sigvard Christian Lund Agnete Johanne Lund

Personbegivenheder

Begivenhedstype	Dato	Sted	Beskrivelse
Fødsel	18/12/1839	Kalundborg, Vor Frue Sogn, Ars Herred, Holbæk Amt
Dåb	21/02/1840	Vor Frue Kirke, Vor Frue Sogn, Kalundborg Købstad, Ars Herred, Holbæk Amt	Døbt i hjemmet. Dåben blev publiceret 20. april 1840 i Vor Frue Kirke i Kalundborg.
Folketælling	1840	Cordilgade 92, Kalundborg Købstad, Ars Herred, Holbæk Amt
Folketælling	01/02/1845	Cordilgade 91-92, Kalundborg Købstad, Ars Herred, Holbæk Amt
Folketælling	01/02/1850	Kordilgade 1, Kalundborg Købstad, Ars Herred, Holbæk Amt
Folketælling	1860	Cordilgade 92, Kalundborg Købstad, Kalundborg, Holbæk Amt
Vielse	23/09/1864	Store Fuglede Kirke, Holbæk Amt
Folketælling	01/02/1880	Kordilgade, Matrikel no. 73, Forhus, Kalundborg købstad, Holbæk
Død	07/01/1933	Nøjsomhedsvej 14, 1. sal, St. Jacobs Sogn, Sokkelund Herred, København, Københavns Amt
Begravelse	14/01/1933	St. Olai Kirkegaard, Kalundborg, Vor Frue Sogn, Ars Herred, Holbæk Amt

Notater


I 1850 rejste han som 11 årig fra Kalundborg, for at bo hos sin faster og onkel kontorchef i Nationalbanken, Ferdinand og Anna Cathrine Lund, hvorfra han gik i Bohrs skole hos Niels Bohrs farfar. Sommerrejsen fra hovedstaden, med tog til Roskilde og derfra med hestevogn til Kalundborg, foregik med humør, sammen med fætrene Vilhelm (Annissegård) og Christian (Bregningegård) og Peter Severin cand.theol. (faldt på Als 1864) og vennen Ludvig Zinck senere cand.theol og arkæolog. Ole var i Købmandsgården hjemme i Kalundborg, og efter faderen Mourits Monberg Lunds død i 1866 overtog Ole Lund den gamle købmandsgård, og drev den videre sammen med moderen. Ole Lund giftede sig i 1864 med sin kusine. 23/9 1914 fejrede Manne og Ole Lund deres guldbryllup i købmandsgårdens gamle stuer. Ole Lund sogte gården i 1918 til Kalundborg kommune, der indrettede bibliotek i butiksbygningen i 1920. Og efter udlejningen af hovedbygningen til beboelse i nogle år, blevden indrettet til hotel og restauration og forpagtet ud. Efter Mannes død flyttede Ole Lund til København, hvor han boede hos sin datter og svigersøn, kommandør Paul Saabye.
Uddrag af E. J. Saabyes selvbiografi: I medvind - en søofficers erindringer FAMILIEN LUND Den gamle købmandsgård, " Ole Lunds Gård", i Kalundborg står endnu som et minde om fordums herlighed. Den var i min oldefaders, M. M. Lunds tid et stort foretagende med landbrug, kornhandel, skibsfart, brændevinsbrænderi og butikshandel. Det hyggelige og patriarkalske hus er på charmerende vis beskrevet af morfars fætter, historikeren Troels-Lund i hans smukke erindringsbog "Et Liv". M. M. Lund havde to sønner, Ole, den ældste, som skulle overtage forretningen, og Niels, der blev forstmand og skovrider på Frijsenborg, samt to døtre, Augusta og Karen. Ole Lund var fra sin tidligste ungdom et udpræget friluftsmenneske, der tilbragte sine ledige stunder på jagt og fiskeri, senere som amatør-arkæolog og naturforsker. Ole misundte utvivlsomt sin onkel, den berømte naturforsker P. W. Lund, de muligheder han havde haft i Sydamerika. Ole var en ivrig samler og erhvervede mange gode og sjældne ting. Desværre for hans efterkommere var han tillige uhyre gavmild, så hvis nogen viste stor interesse for et eller andet, de bemærkede i hans hus, forærede han det med glæde bort. Ole Lund var utvivlsomt langt bedre egnet for videnskabelige studier end for handel. Han kunne sige til en kunde, der var ved at købe noget i butikken: ,.Ved De hvad, sådan en får De meget bedre ovre hos isenkræmmer Jensen! " Med slige idealistiske handelsprincipper måtte det ende galt. Allerede som 19-årig forlovede Ole sig med sin jævnaldrende kusine Manne Ostermann fra Kelleklintegården, men en ulykkelig hændelse bevirkede, at den unge kærlighed kom på en svær prøve. Engang i 1860 var Ole på jagt med en ven i en robåd på Kalundborg fjord. Da han var ved at støde ladestokken ned i højre løb på sin forlader-doublet, gik skuddet i venstre løb af og lemlæstede højre hånd: pegefingeren blev revet helt af, og de to yderste led på de to næste fingre blev knust. Morfar har selv fortalt mig derom: på hjemturen følte han ikke nævneværdig smerte og puttede for en sikkerheds skyld den afskudte pegefinger i lommen til eventuel senere genbrug. På vejen hjem gennem Skibbrogade blev der sendt bud efter lægen. Denne ankom kort efter, men besvimede ved synet af den sønderrevne hånd, hvorfor byens dyrlæge blev tilkaldt. Denne mere robuste embedsmand måtte afskære de ødelagte fingerled og anlægge en forbinding men kunne naturligvis ikke påsætte pegefingeren. Som den uforbederlige spøgefugl Ole Lund var, foranstaltede han senere, hvad han kaldte " første del af sin jordefærd" , idet hangravsatte sin pegefinger emballeret i en æske. Ulykken var ellers alvorlig nok, idet den medførte en heftig og langvarig sårfeber. Da patienten var kommet nogenlunde til kræfter og bl.a. havde konstateret, at han kunne skyde udmærket med højre hånds lillefinger på aftrækkeren, fik han tilbud om rekreation i form af en sørejse. Briggen "Fingal", det første jernsejlskib i Danmark, skulle på en rejse til østersøhavne, og Ole fik tilbud om at tage med. skibet tilhørte grosserer, kaptajn Hugo Frimodt, gift med morfars ældre søster Augusta, der også skulle med på rejsen. Hvad der var tænkt som en lille ferietur, kom til at vare 18 måneder og gik fra Østersøen ud på de store have, til Østafrika og Sydamerika. I Sydatlanten fødte søster Augusta en datter med en negerkvinde som jordemoder. Om denne begivenhedsrige rejse har morfar i sin høje alder skrevet en fornøjelig lille bog. På min væg hænger nogle af de spyd morfar hentede i Østafrika to år før Sir Samuel Baker søgte efter Nilens kilder. Efter hjemkomsten måtte Ole Lund tage fat i forretningen, hvilket han gjorde uden større begejstring. Hans før nævnte interesser tog mere af hans tid end godt var, men han havde det sikkert dejligt. Han var en fremragende håndværker, der trods sine defekte fingre kunne fremstille de mest forbavsende ting i form af legetøj, dukkestuer, husgeråd, indianervåben m.m. - et talent, hans børn og især hans børnebørn fik megen glæde af. 1863 blev morfar og mormor gift, og ved oidefaders død 1866 overtog morfar pladsen som indehaver af firmaet M. M. Lund. Som for mange andre store købmandshuse var tiderne blevet vanskelige. Dels havde krigen i 1864 sat dybe spor, dels gjorde den hurtigt voksende industrialisering det vanskeligt for gamle traditionsbundne firmaer at holde trit med udviklingen. Efterhånden fik ægteparret Lund S børn, 3 sønner og 2 døtre. Nummer 3 i rækken var min mor, Inger Margrethe f. 19. april1870. Den store familie førte stadig et herskabeligt hus og var endnu uden økonomiske bekymringer, da far første gang holdt sit indtog i købmandsgården. Også denne begivenhed havde sin romantik. Far havde hos familien Frimodt i København truffet mors ældste broder, student Peter Lund, og de havde som ivrige jægere straks fundet hinanden; Peter erklærede, at hvis far på en eller anden måde kom til Kalundborg, skulle han blot melde sig hos Lunds, og han ville omgående blive taget med på jagt. Peter ville skrive og forberede sine forældre. l. oktober 1889 sejlede far med sin klassekammerat G. C. Amdrup - den senere viceadmiral- ud på efterårsferie i fars kutter ELSE med Kalundborg som første mål. Efter en våd tur i hård kuling ankom de ved 18-tiden i ret forkommen tilstand. Da de to herrer, forfrosne og ubarberede, bestilte aftensmad på byens " fine" hotel, blev de afvist af en overlegen tjener, der oplyste, at dette hotel ikke serverede for søfolk. De gik så hen på det mindre fine jernbanehotel, hvor de fik en fortrinlig bøf. Således styrket gjorde de sig pænt i stand, iførte sig uniform og vandrede op til Cordilgade for at melde sig i den gamle købmandsgård. Det var temmelig sent, men de blev hjerteligt modtaget af værterne, der var alene hjemme. De var forberedt af Peter, og der blev straks arrangeret jagttur. Senere kom Inger hjem, og Paul Saabye tabte sit hjerte, da hun så muntert lo ad historien om udvisningen fra det noble hotel. Kilde - E. J. Saabyes selvbiografi: I medvind - en søofficers erindringer: https://books.google.dk/books?id=IQuDDwAAQBAJ&pg=PT8&lpg=PT8&dq=ole+lund+livet+i+en+kalundborgs+købmands&source=bl&ots=rhQIR_-qht&sig=ACfU3U3vq9_Zgy5HF0i0I203gUE8YEW66A&hl=da&sa=X&ved=2ahUKEwi59bWc1pnlAhWCs4sKHVNVAwIQ6AEwA3oECAkQAQ#v=onepage&q=ole%20lund%20livet%20i%20en%20kalundborgs%20købmands&f=false

I 1850 rejste han som 11 årig fra Kalundborg, for at bo hos sin faster og onkel kontorchef i Nationalbanken, Ferdinand og Anna Cathrine Lund, hvorfra han gik i Bohrs skole hos Niels Bohrs farfar.

Sommerrejsen fra hovedstaden, med tog til Roskilde og derfra med hestevogn til Kalundborg, foregik med humør, sammen med fætrene Vilhelm (Annissegård) og Christian (Bregningegård) og Peter Severin cand.theol. (faldt på Als 1864) og vennen Ludvig Zinck senere cand.theol og arkæolog.

Ole var i Købmandsgården hjemme i Kalundborg, og efter faderen Mourits Monberg Lunds død i 1866 overtog Ole Lund den gamle købmandsgård, og drev den videre sammen med moderen.

Ole Lund giftede sig i 1864 med sin kusine.

23/9 1914 fejrede Manne og Ole Lund deres guldbryllup i købmandsgårdens gamle stuer.

Ole Lund sogte gården i 1918 til Kalundborg kommune, der indrettede bibliotek i butiksbygningen i 1920. Og efter udlejningen af hovedbygningen til beboelse i nogle år, blevden indrettet til hotel og restauration og forpagtet ud.

Efter Mannes død flyttede Ole Lund til København, hvor han boede hos sin datter og svigersøn, kommandør Paul Saabye.

Uddrag af E. J. Saabyes selvbiografi: I medvind - en søofficers erindringer

FAMILIEN LUND

Den gamle købmandsgård, " Ole Lunds Gård", i Kalundborg står endnu som et minde om fordums herlighed. Den var i min oldefaders, M. M. Lunds tid et stort foretagende med landbrug, kornhandel, skibsfart, brændevinsbrænderi og butikshandel.

Det hyggelige og patriarkalske hus er på charmerende vis beskrevet af morfars fætter, historikeren Troels-Lund i hans smukke erindringsbog "Et Liv".

M. M. Lund havde to sønner, Ole, den ældste, som skulle overtage forretningen, og Niels, der blev forstmand og skovrider på Frijsenborg, samt to døtre, Augusta og Karen. Ole Lund var fra sin tidligste ungdom et udpræget friluftsmenneske, der tilbragte sine ledige stunder på jagt og fiskeri, senere som amatør-arkæolog og naturforsker. Ole misundte utvivlsomt sin onkel, den berømte naturforsker P.

W. Lund, de muligheder han havde haft i Sydamerika. Ole var en ivrig samler og erhvervede mange gode og sjældne ting. Desværre for hans efterkommere var han tillige uhyre gavmild, så hvis nogen viste stor interesse for et eller andet, de bemærkede i hans hus, forærede han det med glæde bort. Ole Lund var utvivlsomt langt bedre egnet for videnskabelige studier end for handel. Han kunne sige til en kunde, der var ved at købe noget i butikken: ,.Ved De hvad, sådan en får De meget bedre ovre hos isenkræmmer Jensen! "

Med slige idealistiske handelsprincipper måtte det ende galt.

Allerede som 19-årig forlovede Ole sig med sin jævnaldrende kusine Manne Ostermann fra Kelleklintegården, men en ulykkelig hændelse bevirkede, at den unge kærlighed kom på en svær prøve.

Engang i 1860 var Ole på jagt med en ven i en robåd på Kalundborg fjord. Da han var ved at støde ladestokken ned i højre løb på sin forlader-doublet, gik skuddet i venstre løb af og lemlæstede højre hånd: pegefingeren blev revet helt af, og de to yderste led på de to næste fingre blev knust. Morfar har selv fortalt mig derom: på hjemturen følte han ikke nævneværdig smerte og puttede for en sikkerheds skyld den afskudte pegefinger i lommen til eventuel senere genbrug. På vejen hjem gennem Skibbrogade blev der sendt bud efter lægen. Denne ankom kort efter, men besvimede ved synet af den sønderrevne hånd, hvorfor byens dyrlæge blev tilkaldt. Denne mere robuste embedsmand måtte afskære de ødelagte fingerled og anlægge en forbinding men kunne naturligvis ikke påsætte pegefingeren.

Som den uforbederlige spøgefugl Ole Lund var, foranstaltede han senere, hvad han kaldte " første del af sin jordefærd" , idet hangravsatte sin pegefinger emballeret i en æske.

Ulykken var ellers alvorlig nok, idet den medførte en heftig og langvarig sårfeber.

Da patienten var kommet nogenlunde til kræfter og bl.a. havde konstateret, at han kunne skyde udmærket med højre hånds lillefinger på aftrækkeren, fik han tilbud om rekreation i form af en sørejse. Briggen "Fingal", det første jernsejlskib i Danmark, skulle på en rejse til østersøhavne, og Ole fik tilbud om at tage med. skibet tilhørte grosserer, kaptajn Hugo Frimodt, gift med morfars ældre søster Augusta, der også skulle med på rejsen. Hvad der var tænkt som en lille ferietur, kom til at vare 18 måneder og gik fra Østersøen ud på de store have, til Østafrika og Sydamerika. I Sydatlanten fødte søster Augusta en datter med en negerkvinde som jordemoder. Om denne begivenhedsrige rejse har morfar i sin høje alder skrevet en fornøjelig lille bog. På min væg hænger nogle af de spyd morfar hentede i Østafrika to år før Sir Samuel Baker søgte efter Nilens kilder.

Efter hjemkomsten måtte Ole Lund tage fat i forretningen, hvilket han gjorde uden større begejstring. Hans før nævnte interesser tog mere af hans tid end godt var, men han havde det sikkert dejligt. Han var en fremragende håndværker, der trods sine defekte fingre kunne fremstille de mest forbavsende ting i form af legetøj, dukkestuer, husgeråd, indianervåben m.m. - et talent, hans børn og især hans børnebørn fik megen glæde af.

1863 blev morfar og mormor gift, og ved oidefaders død 1866 overtog morfar pladsen som indehaver af firmaet M. M. Lund. Som for mange andre store købmandshuse var tiderne blevet vanskelige. Dels havde krigen i 1864 sat dybe spor, dels gjorde den hurtigt voksende industrialisering det vanskeligt for gamle traditionsbundne firmaer at holde trit med udviklingen.

Efterhånden fik ægteparret Lund S børn, 3 sønner og 2 døtre. Nummer 3 i rækken var min mor, Inger Margrethe f. 19. april1870. Den store familie førte stadig et herskabeligt hus og var endnu uden økonomiske bekymringer, da far første gang holdt sit indtog i købmandsgården.

Også denne begivenhed havde sin romantik.

Far havde hos familien Frimodt i København truffet mors ældste broder, student Peter Lund, og de havde som ivrige jægere straks fundet hinanden; Peter erklærede, at hvis far på en eller anden måde kom til Kalundborg, skulle han blot melde sig hos Lunds, og han ville omgående blive taget med på jagt. Peter ville skrive og forberede sine forældre.

l. oktober 1889 sejlede far med sin klassekammerat G. C. Amdrup - den senere viceadmiral- ud på efterårsferie i fars kutter ELSE med Kalundborg som første mål. Efter en våd tur i hård kuling ankom de ved 18-tiden i ret forkommen tilstand.

Da de to herrer, forfrosne og ubarberede, bestilte aftensmad på byens " fine" hotel, blev de afvist af en overlegen tjener, der oplyste, at dette hotel ikke serverede for søfolk. De gik så hen på det mindre fine jernbanehotel, hvor de fik en fortrinlig bøf. Således styrket gjorde de sig pænt i stand, iførte sig uniform og vandrede op til Cordilgade for at melde sig i den gamle købmandsgård. Det var temmelig sent, men de blev hjerteligt modtaget af værterne, der var alene hjemme. De var forberedt af Peter, og der blev straks arrangeret jagttur. Senere kom Inger hjem, og Paul Saabye tabte sit hjerte, da hun så muntert lo ad historien om udvisningen fra det noble hotel.

Kilde - E. J. Saabyes selvbiografi: I medvind - en søofficers erindringer: https://books.google.dk/books?id=IQuDDwAAQBAJ&pg=PT8&lpg=PT8&dq=ole+lund+livet+i+en+kalundborgs+købmands&source=bl&ots=rhQIR_-qht&sig=ACfU3U3vq9_Zgy5HF0i0I203gUE8YEW66A&hl=da&sa=X&ved=2ahUKEwi59bWc1pnlAhWCs4sKHVNVAwIQ6AEwA3oECAkQAQ#v=onepage&q=ole%20lund%20livet%20i%20en%20kalundborgs%20købmands&f=false

Kilder

Beskrivelse	Side	Kvalitet	Information	Bevis
Arne Alexandersen		Ved ikke	Ved ikke	Ved ikke
Gitte Jonassen		Ved ikke	Ved ikke	Ved ikke

Medier

Billeder

Ole Lund

PDF

1933 112-122 M_ller, J. S. - K_bmand Ole Lund

Ole Lund - Af Livet i den gamle Koebmandsgaard