Yderligere navne | Navn |
---|---|
Navnevariation | Pál |
Partner | Fødselsdato | Børn |
---|---|---|
Johanne Marie Luja (Rázga) | 16/05/1803 | Friedrich Rázga Heinrich Rázga Mathilde Rázga Pauline Rázga Johann Ezsist Sigmund Rázga Paul Julius Rázga |
Begivenhedstype | Dato | Sted | Beskrivelse |
---|---|---|---|
Fødsel | 10/12/1798 | Bösing, Pezinok, Slovakiet | |
Vielse | vielsdato ukendt | ||
Død | 18/06/1849 | Pressburg (Bratislava), Slovakiet | Henrettet som revolutionær |
Begravelse | 19/06/1849 | Gaistor-Friedhof Kirkegård, Bratislava, Slovakiet |
Pál Rázga (født den 10. december 1798 i Bösing (Pezinok, Slovakiet)) var en ungarsk evangelisk-luthersk præst i den tysk-evangeliske menighed i Pressburg (det nuværende Bratislava). Hans forældre var af slovakisk herkomst. Hans sprog og uddannelse var tysk, men han følte sig stærkt knyttet til Ungarn. Han opfattede sig som patriot og forsvarer for det Ungarske kejserrige. Ved udbruddet af den ungarske revolution 1848/49 og den efterfølgende frihedskamp for løsrivelse fra det østrigske Habsburger monarki valgte han at støtte de ungarske frihedskæmpere. Han kæmpede ikke med pistol i hånd, men støttede de ungarske tropper med opmuntrende taler og ledsagede dem som kapellan. Rázga var en begavet medrivende prædikant med et forbløffende retorisk talent. Hans prædikener og taler gjorde dybt indtryk på datidens mennesker, og de var yderst populære ikke kun hos protestanter men også blandt katolikker, hvilket gav anledning til megen mishag blandt mange katolske gestlige. Da østrigerne genvandt Pressburg (Bratislava) i december 1848, foreslog hans venner ham at flygte, hvilket Rázga kategorisk nægtede. Kort efter invasionen blev Rázga på ordre fra Bratislavas byguvernør Bernhard von Vetsera arresteret og ført til rådhusfængslet. Ved den efterfølgende krigsret blev han dødsdømt som revolutionær. Mange venner og de fornemmeste damer i Bratislave gik i forbøn for ham, og selv præsidenten for militærdomstolen Fürst zu Windisch-Graetz forsøgte at overtale ham til ændre holdning. Rázga samvittighed forbød ham imidlertid at gå på akkord med sine holdninger og sin overbevisning. Han blev dømt til døden ved hængning. Dødsdommen blev eksekveret den 18. juni 1849. Han blev i al stilhed begravet på den evangeliske Gaistor-Fridhof kirkegård i Bratislava. Han er fortsat en folkehelt i Slovakiet, og der er et mindesmærke for ham i Bratislava. Pál Rázgas enke Johanna Marie f. Luja (dansk født) med hvem han havde levet i et meget lykkeligt ægteskab og havde fem børn med (Pauline, Mathilde, Julius, Friedrich og Heinrich), overlevede kun sin mand med fem år. Efter sin mands død hutlede Johanne Marie og deres 5 børn sig på lokalbefolknings nåde og barmhjertighed igennem tilværelsen, indtil hun døde 25. januar 1854. Johanne blev også begravet på Gaistor kirkegård (omend et andet sted). Efter sin mands anholdelse forsøgte hun i øvrigt forgæves at få audiens hos kejser Franz Joseph. https://de.wikipedia.org/wiki/Paul_Rázga https://www.biographien.ac.at/oebl/oebl_R/Razga_Pal_1798_1849.xml https://books.google.dk/books?id=TgMWAwAAQBAJ&pg=PA61&lpg=PA61&dq=johanna+marie+razga&source=bl&ots=EnW9hoIkWX&sig=ACfU3U37Wp1I_%0AgEjDkqoQx6g2frpJEBkOg&hl=da&sa=X&ved=2ahUKEwio0OSes4ntAhWylYsKHcjaBikQ6AEwAnoECAgQAg#v=onepage&q=johanna%20marie%20razga&f=true |