Familien Ostermann Rytlig
Persondiagram
Forældre
| Fader | Fødselsdato | Moder | Fødselsdato |
|---|---|---|---|
 Verdslig Kannik ved Viborg Domkapitel Jens Lauridsen Løvenbalk |
 Helene Pedersdatter Munk |
Partnere
| Partner | Fødselsdato | Børn |
|---|---|---|
| Anne Pedersdatter |
Biskob i Viborg Peder Thøgersen Løvenbalk |
Personbegivenheder
| Begivenhedstype | Dato | Sted | Beskrivelse |
|---|---|---|---|
 Fødsel |
Tjele, Viborg | 1495 | |
| Vielse |
1531 | ||
| Død |
29/04/1538 | Viborg | |
| Begravelse |
Gråbrødre Kirke |
Notater
| Kilde - http://www.geni.com/people/Thøger-Løvenbalk/370987115640011875?through=6000000002675960817 Forhenværende munk. Ca.1532 sognepræst ved Viborg Sortebrødrekirke. Nær ven af Hans Tausen. |
| Thøger Jensen, (Løvenbalk ?) Thøger Jensen Løvenbalk ( "Broder Thøger" ) munk Født 1490 i Tjele Sogn, Sønderlyng Herred Død 6 juni 1538 i viborg Gift omkring 1530 med Anna Pedersdatter Thøger Jensen: Han of Hans hustru Anne Pedersdatter var nogle af de første, som - officielt - brød den katolske kirkes cølibatsbånd. Thøger Jensen var munk i Johanniterordenens (korsbrødrenes) kloster i Viborg, da Hans Tausen engang i løbet af sommeren 1525 blev overflyttet dertil fra Antvorskov Kloster. Senere blev Thøger præst ved Sortebrødre Kirke. Hans familiemæssige tilknytning til adelsfamilien Løvenbalk er blevet diskuteret. I "Atlas Danicus, Viborg Bispedømme" af Peder Hansen Resen omtales Thøger Jensen Løvenbalk i flere sammenhænge: Side 15, fodnote 2: (Jens Nielsen Løvenbalk) lovede engang, da han var stedt i en stor Fare, at han, hvis han kom ud af den vanskelighed, som han var indviklet i, ville overgive denne Søn, skønt han var af adelig Herkomst til et Kloster, og da det også gik ham efter ønske, gjorde han, hvad han havde lovet og overgav sin Søn tillige med meget Gods til Klostret. Thøger Løvenbalk forlod Klostret og ægtede nogle Aar efter en jomfru blandt nonnerne, med hvem han fik en Søn M. Peder Thøgersen, senere Biskop i Viborg. Side 15, afsnit 6: Et Kloster for fratres minores, som vi på Dansk kalder "Graabrødre" indviet til Skt. Maria, blev paa Reformationens Tid omdannet til et Fattighus. I dette boede Hans Tausens Medarbejder ved Reformationen, Broder Thøger Løvenbalk, der blev indsat som (den reformerede) Gudsdyrkelses første Præst ved den Kirke, som paa Dansk benævness "Sorte-brødre Kirke", men han ønskede at blive begravet i Graabrødrenes Kirke, og her blev han jordfæstet paa Kirkegaarden ved Kirkens sydlige Dør, hvor der engang var bygget et Kapel. Graven er dækket af en hvid Gravsten, hvorunder ogsaa hviler: Jens Nielsen Løvenbalk og hans Hustru Helvig Munk. en adelig Frue, den nævnte Thøgers forældre (forfædre). Viborgbispen Peder Villadsen 1610-1673 - Thøgers søns dattersøn: Meget tyder på, at Resen har fået mange af sine oplysninger fra netop denne betydelige person, der var overordentlig historisk interesseret. Se iøvrigt under "Noter - Word", der om Thøger Jensens slægtskab med slægten "Løvenbalk" bl.a. konkluderer således: Præster af adel aflagde ved indtræden i den luthersk-evangeliske kirke deres adelsnavn og -våben. Den af Thøger Jensen autoriserede inskription på den løvenbalkske skriftestol tyder på slægtsskab. Det ville have været utilbørligt at indskære sit navn på en fremmed gave til kirken. Det er meget væsentligt fingerpeg i retning af slægtskab, at Thøger Jensen uantastet kan tale reformatorisk i det Graabrødrekapel, hvori Jens Nielsen Løvenbalk og Ellen Pedersdatter Munk lå begravede. Her var altså Løvenbalkske enemærker, og derhen fører Thøger Jensen Hans Tausen, efter at sidstnævnte har udtalt frygt for forfølgelse. I dette kapel finder Thøger Jensen sit sidste hvilested, nær Løvenbalkerne, hvilket turde være det stærkeste vidnesbyrd om slægtsskabet". "Et oldebarn af Thøger, den kendte biskop Peder Villadsen (1610-1676), holdt i 1672 i Viborg ved indsættelsen af en korrektor en tale på latin, hvori han to gange oplyser, at hans oldefar bar slægtsnavnet "Løvenbalk". I Viborg Stiftsbog 1690 står flg. om Thøger: "Thøger Løvenbalk, født Adel som først var Munk af Graabrødreklostret i Viborg, rejste til København med mag. Hans Tausen og prædikede der den evangeliske Religion, indtil han blev kaldet til dette Sted". Der er altså flere henvisninger og hvad vigtigt er, er "næsten" samtlige kilder enige i, at han er af den adelige slægt. |
| Kilde: Finn Holbeck - http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I11770&tree=2 Kilde: Anders Thiset, Danmarks Adels Aarbog 1903 side 289 Slægten Løvenbalk. † Ifølge et gammelt Sagn, hvis Rigtighed ikke drages i Tvivl, randt der kongeligt Blod i denne Slægts Aarer, idet dens Stamfader skulde være en Søn af Kong Christoffer II. i en illegitim Forbindelse med en Jomfru af de gamle Lunge'r. Vaabnet, en blaa Løve gaaende over to blaa Bjelker i Guld-Felt og paa Hjelmen en halv blaa Løve, kunde ogsaa tale for Sagnets Rigtighed. Hr. Erik Eriksens Sigil fra 1486 har nærmest været Forbillede for hosstaaende Afbilding. En mærkelig Afvigelse i Vaabnet findes paa Hr. Stig Pedersen Krognos Gravsten fra Begyndelsen af det 15. Aarh. i Lund Domkirke, Blandt hans Ahnevaaben findes nemlig de Løvenbalkers Vaaben med Løven opreist foran tre Bjelker. Slægtvaabnet har aabenbart givet Anledning til Slægtnavnet, der dog først kom i Brug i Slægtens allersidste Generation, i første Halvdel af det 16. Aarhundrede. Det fortælles stundom, at den bekjendte Reformationspræst Broder Thøger Jensen var af Løvenbalkernes Slægt og Broder eller Søn! af Mogens Jensen til Avnsbjerg! For den sidste Paastands Vedkommende er Urigtigheden selvindlysende, men den hele Fortælling turde ene bero paa en Misforstaaelse, opstaaet ved, at Løvenbalk-Vaabnet stod paa Skriftestolen i Viborg Domkirkes Kapel, og at Hr. Jens Nielsen Løvenbalks Gravsten paa Graabrødrekirkegaard er bleven forvexlet med Broder Thøgers Ps - Finn Holbecks kommentar: Som det ses er Thøger-forbindelsen indtegnet på denne webside, selvom jeg hælder mest til Thisets opfattelse at der er tale om en misforståelse. Der henvises i øvrigt til diskussionen på DIS-Forum, som ligger til grund for den benyttede opstilling, hvor Broder Thøger figurerer som Barnebarn af Mogens Jensen. Skal tages med kraftigt forbehold, da hverken Jens Lauridsen Løvenbalk eller Helene Pedersdatter Munk findes i DAAs udgave af Løvenbalk slægten. Er vel en af de mest omdiskuterede personer i genealogien overhovedet, jfr. m. bla. diskussionen på DIS Forum http://www.dis-danmark.dk/forum/read.php?1,375342,375351 |
| Er jeg i familie med Gorm Den gamle? Det er tilsyneladende et meget godt spørgsmål. På et tidspunkt fandt jeg nemlig ud af, at jeg (bl.a.) stammede fra johannitermunken ("gråbroderen") Thøger Jensen ( ca. 1500 - 19 Apr 1538), som efter reformationen giftede sig med Anna Pedersdatter, der vistnok var en tidligere nonne. Jeg fandt samtidig ret hurtigt ud af, at der åbenbart er en hel del slægtsforskere, der har brugt rigtig meget tid på at være uenige om, hvorvidt Thøger Jensen faktisk var af slægten "Løvenbalk" og dermed formodentlig også efterkommer af Gorm Den Gamle, eller om den pågældende forbindelse er fri fantasi. Der er iøvrigt heller ikke specielt mange beviser for, at Løvenbalk'ernes stamfader, Erik Christoffersen, faktisk var (uægte?) søn af kong Christoffer II ("Christoffer uden land") og hermed stammede fra Gorm Den Gamle. Jeg har nu brugt en hel del tid på at studere emnet, se bl.a. min litteraturliste. Jeg er herefter kommet til den private konklusion, at der efter min mening i hvert tilfælde er temmelig mange indicier for, at Thøger Jensen var en "Løvenbalk": 1) Han opførte sig ved flere lejligheder angiveligt, som om han var af "Løvenbalk" slægten. 2) Johannitermunke ("gråbrødre") blev normalt 'rekrutteret' fra adelige slægter. Hvis han var adelig, hvilken slægt skulle han så ellers stamme fra? 3) Der var i hvert tilfælde et par personer i hans efterslægt, der benyttede navnet "Løvenbalk". 4) Der er faktisk en enkelt henvisning til en Jens Løvenbalk, der "boede på Tjele før Erik Skram". Samtidig nævnes der flere steder en samtidig verdslig kannik Jens Lauridsen ved Viborg domkirke. Det kan sagtens være den samme - som så altså skulle være søn af Laurids Mogensen Løvenbalk til Tjele og Anne Joachimsdatter Flemming. Denne Jens Lauridsen optræder ved flere lejligheder sammen med Løvenbalk'er. men - det er så åbenbart også rigtigt, at der i dag ikke findes kilder, der direkte binder Jens Lauridsen (Løvenbalk?), Laurids Mogensen Løvenbalk og Thøger Jensen sammen. Jeg vil også medgive skeptikerne, at antagelsen om, at Thøger Jensens moder skulle have hedder Helene Pedersdatter Munk sagtens kan bero på en misforståelse, f.eks. på grund af den latinske version 'Helene' af det danske navn 'Ellen'. (Jeg har iøvrigt ikke kunnet finde ud af, hvor inspirationen til formodningen om dette ægteskab egentlig er kommet fra - bortset fra de ovenfor nævnte efterkommere af Thøger Jensen, der åbenbart var så sikre i troen, at de benyttede navnet "Løvenbalk"). Altså vil jeg fremover nøjes med at omtale et muligt slægtsskab med Gorm Den Gamle som en interessant hypotese, der ikke synes at kunne bevises. 14. juli 2002 - Morten Hammer |
Thøger Jensen (Løvenbalk).+ 1538, var præst, skal efter et sagn, hvis pålidelighed nu ikke lader sig bevise eller med sikkerhed modbevise, have tilhørt den adelige slægt Løvenbalk. I sin ungdom blev han optagen i Johanniterordenens (Korsbrødrenes) Kloster i Viborg, og her var han, da Mag. Hans Tavsen ved året 1524 blev sendt til Viborg fra Antvorskov Kloster, fordi det antoges, at Prioren i det viborgske St. Hans Kloster ville være i stand til med det gode eller det onde, at bringe ham fra hans lutherske meninger. Broder T.J. var imidlertid en af de første, som Tavsen vendt for sine reformatoriske anskuelser, og han blev den store reformator en tro våbenfælle, så længe denne var i Viborg, ja efter Huitfeldts beretning skal han 1529 have fulgt ham til København. Senere stod han en anden af de viborgske reformatorer Mag. Jørgen Jensen SADOLIN, bi da denne omkring 1531 32 forlagde sin virksomhed til Odense. Thi at "Skolemesterer. Thøger", som kom med Sadolin til denne by, har været T.J. kan næppe betvivles. Her blev han underkastet forfølgelse og vendte da snart til Viborg igen, hvor der var trang for hans arbejde. Han synes at have fortsat den evangeliske præsteskole, som SADOLIN havde begyndt. I hvert tilfælde nævnes han som den første evangeliske læsemester ved Domkirken. Tillige blev han sognepræst ved den tidligere Sortebrødre Kirke i Viborg. Han døde allerede 19. april 1538, medens han endnu var i sine kraftigste år. Hans hustru Anne Pedersdatter blev senere gift med hans efterfølger Mag. Morten Hvas. T.J. og Anne Pedersdatter's søn var Peder Thøgersen. Kilde: http://www.reventlow.dk/cgi-bin/igmget.cgi/n=reventlow?I14852 |
Medier
Billeder
coatofarms-lovenbalk_large