Familien Ostermann Rytlig

Billede: Familien Waagepetersen

Enmer knyttet til dette medie

Personer
Kgl. Hof Vinhandler og etatsråd RD Christian Waagepetersen

Notater


Wilhelm Marstrand, dansk, 24-12-1810 - 25-03-1873 Familien Waagepetersen. 1836. afsluttet: dokumenteret Olie på lærred. 58,8x68 cm Teknik maleri Motiv Relaterede værker: Udkast til det Waagepetersenske Familiebillede Note til motiv og relaterede værker: Med hensyn til identifikation af personerne, se 'Hos hofvinhandleren', 1985, kat. 22. Andre relaterede værker: Studietegning i Kobberstiksamlingen ca. 1836 (KKS7967) Erhvervelse Proveniens: Bestilt hos kunstneren af hofvinhandler Christian Waagepetersen. Hofvinhandler Christian Christensen (1898 & 1901). Erhvervet februar 1916 ved bytning med et museet tilhørende billede af Marstrand "Vinhøsten" (inv. nr. KMS1474). Familiebilledet var da fra den tidligere ejer vinhandler Christensen overgået til kunsthandlerne Winkel og Magnussen. I bytte 1916 Litteratur Udstillinger Placering i samlingen: Sal 219 BEMÆRK: Portrætterne på væggen forestiller Christian Waagepeternsens svigerforældre - Købmand Albrecht Ludwig Scmidt og Frederikke Christiane Restorff.
Wilhelm Marstrand: Den Waagenpetersenske familie Ligesom Wilhelm Marstrand allerede kunne bygge på en solid borgerlig kunsttradition, så kunne vinhandler og etatsråd Christian Waagepetersen bygge på solide borgerlige aner. Hans fader, Lorentz Petersen var selv en velhavende vinhandler, hans svigerfader, Albrecht Ludvig Schmidt en købmand i den store stil med handelsforbindelser helt til Ostindien, Svigerforældrenes portrætter hænger på dagligstues bagvæg i “Den Waagenpetersenske familie” malet af Marstrand i 1836. Det er gentagelser i brystbilledets format af Eckersbergs pendantportrætter af hr. og madam Schmidt fra 1818. Denne detalje pointerer på en yderst klar måde billedets kunstneriske og sociale arv. I begge tilfælde drejer det sig om en videreudvikling af en allerede veletableret tradition. “Den Waagenpetersenske familie” skildrer hjørnet af dagligstuen i vinhandlerens hjem i Store Strandstræde. De portrætterede er samlet i tre grupper. Fire af børnene leger ved et bord i billedets venstre side, iden højre ses storesøsteren i færd med at overtage familiens yngste fra tjenestepigens arme, mens selveste moderen, fru Albertine Emerentze sidder midt for. Hun bærer en folderig kjole med bred krave og lange ærmer, svarende til den nye mode, der med Bonde Jensens ord “skjuler mere af hendes (kvindens) krop i takt med at man mere og mere gemmer hende i familiens skød.” Der mangler hverken strikkestrømpen eller det ømme moderlige blik. Familien Waagepetersen udstiller deres privatliv til beskuelse. Og det er i den grad privat, at husfaderen er blevet bortelimineret og dermed også forbindelsen til den ydre verden. Vi bliver præsenteret for den rendyrkede intimsfære, moderens og børnenes hyggelige samvær i de hjemlige omgivelser. Disse er velhavende, men ikke pralende. Fremfor alt fortæller de, hvor godt tilpas familien Waagepetersen følger sig i intimsfæren, hvor glade de er for hinanden og for hjemmets utvungne atmosfære - se den uartige terning en dreng af drengene viser os, læg mærke til børnenes dagligdags påklædning og legetøjet, der flyder i stuen. Skildringen af det private indebærer også skildringen af al den uorden og frihed, som hører sig til. Intet skal skjules for beskueren, man er som man er, selvbevidst nok til at kunne tillade sig denne holdning. Dermed bliver barrieren mellem beskueren og kunstværket brudt. Familieportrættet får karakter af en udpræget genrescene, der ganske vist intet hensyn tager til beskuererens tilstedeværelse, men ikke desto mindre forudsætter den en ubemærket voyeur, der på en diskret måde vil belure der intime familiesamvær, dvs, lade sig indrage i fremstillingen som et iagttagende subjekt: den eneste forbindelse til verden udenfor. Kilde: Alena Marchwinsky: Fra antikkens smukke atleter til vor tids gipsfigurer - Otte eksempler på billedanalyse 1996 Museum Tusculanums forlag

Wilhelm Marstrand, dansk, 24-12-1810 - 25-03-1873

Familien Waagepetersen. 1836. afsluttet: dokumenteret

Olie på lærred. 58,8x68 cm

Teknik
maleri

Motiv
Relaterede værker: Udkast til det Waagepetersenske Familiebillede
Note til motiv og relaterede værker: Med hensyn til identifikation af personerne, se 'Hos hofvinhandleren', 1985, kat. 22.
Andre relaterede værker: Studietegning i Kobberstiksamlingen ca. 1836 (KKS7967)

Erhvervelse
Proveniens: Bestilt hos kunstneren af hofvinhandler Christian Waagepetersen. Hofvinhandler Christian Christensen (1898 & 1901). Erhvervet februar 1916 ved bytning med et museet tilhørende billede af Marstrand "Vinhøsten" (inv. nr. KMS1474). Familiebilledet var da fra den tidligere ejer vinhandler Christensen overgået til kunsthandlerne Winkel og Magnussen.
I bytte 1916

Litteratur
Udstillinger
Placering i samlingen: Sal 219

BEMÆRK:
Portrætterne på væggen forestiller Christian Waagepeternsens svigerforældre - Købmand Albrecht Ludwig Scmidt og Frederikke Christiane Restorff.

Wilhelm Marstrand: Den Waagenpetersenske familie

Ligesom Wilhelm Marstrand allerede kunne bygge på en solid borgerlig kunsttradition, så kunne vinhandler og etatsråd Christian Waagepetersen bygge på solide borgerlige aner. Hans fader, Lorentz Petersen var selv en velhavende vinhandler, hans svigerfader, Albrecht Ludvig Schmidt en købmand i den store stil med handelsforbindelser helt til Ostindien, Svigerforældrenes portrætter hænger på dagligstues bagvæg i “Den Waagenpetersenske familie” malet af Marstrand i 1836. Det er gentagelser i brystbilledets format af Eckersbergs pendantportrætter af hr. og madam Schmidt fra 1818. Denne detalje pointerer på en yderst klar måde billedets kunstneriske og sociale arv. I begge tilfælde drejer det sig om en videreudvikling af en allerede veletableret tradition.

“Den Waagenpetersenske familie” skildrer hjørnet af dagligstuen i vinhandlerens hjem i Store Strandstræde. De portrætterede er samlet i tre grupper. Fire af børnene leger ved et bord i billedets venstre side, iden højre ses storesøsteren i færd med at overtage familiens yngste fra tjenestepigens arme, mens selveste moderen, fru Albertine Emerentze sidder midt for. Hun bærer en folderig kjole med bred krave og lange ærmer, svarende til den nye mode, der med Bonde Jensens ord “skjuler mere af hendes (kvindens) krop i takt med at man mere og mere gemmer hende i familiens skød.” Der mangler hverken strikkestrømpen eller det ømme moderlige blik.

Familien Waagepetersen udstiller deres privatliv til beskuelse. Og det er i den grad privat, at husfaderen er blevet bortelimineret og dermed også forbindelsen til den ydre verden.

Vi bliver præsenteret for den rendyrkede intimsfære, moderens og børnenes hyggelige samvær i de hjemlige omgivelser. Disse er velhavende, men ikke pralende. Fremfor alt fortæller de, hvor godt tilpas familien Waagepetersen følger sig i intimsfæren, hvor glade de er for hinanden og for hjemmets utvungne atmosfære - se den uartige terning en dreng af drengene viser os, læg mærke til børnenes dagligdags påklædning og legetøjet, der flyder i stuen. Skildringen af det private indebærer også skildringen af al den uorden og frihed, som hører sig til. Intet skal skjules for beskueren, man er som man er, selvbevidst nok til at kunne tillade sig denne holdning. Dermed bliver barrieren mellem beskueren og kunstværket brudt.

Familieportrættet får karakter af en udpræget genrescene, der ganske vist intet hensyn tager til beskuererens tilstedeværelse, men ikke desto mindre forudsætter den en ubemærket voyeur, der på en diskret måde vil belure der intime familiesamvær, dvs, lade sig indrage i fremstillingen som et iagttagende subjekt: den eneste forbindelse til verden udenfor.

Kilde:
Alena Marchwinsky:
Fra antikkens smukke atleter til vor tids gipsfigurer - Otte eksempler på billedanalyse
1996
Museum Tusculanums forlag