I middelalderen udviklede herolderne et særlig stringent og entydigt fagsprog, blasonering, til beskrivelse af våbener.
Et våben beskrives (blasoneres) med hensyn til sit indhold, nemlig hvilke figurer og farver der skal forekomme, og hvordan figurerne skal vende eller indbyrdes være kombineret.
Den kunstneriske udformning foreskrives derimod ikke. Gengives et våben i flere versioner og evt. i forskellige stilarter, er der tale om samme våben.
Heraldikken er en friere udtryksform end den, der kendetegner varemærker o. lign. Den er alene styret af den indholdsmæssige beskrivelse, der skal respekteres ved gengivelse, og af heraldikkens stilnormer.
Myhre-våbenets blasonering
I bogen ”Vaabenførende familier i Danmark bind 2, side 165” angives blasoneringen for Myhre-våbenet således:
Skjoldet firdelt: Første og fjerde Felt blaat, deri en staaende Sølv-Stork med en Guld-Ring i Næbbet; andet og tredie Felt Sølv, deri tre grønne Grantræer.
Hjælmmærke: To Sølv-Vinger.
Hjælmklæde: Indvendig Sølv, udvendig blaat
Blasonering af familien Rytligs våben
Ved udformningen af blasoneringen for familien Rytligs våben har det været naturligt at lægge sig så tæt op af Myhre-våbenet som muligt. Det har udmøntet sig i disse formuleringer:
Skjold: Skjold firdelt. Første og fjerde felt blåt. Andet og tredie felt sølv. I første felt stående guld-løve bærende et zuluskjold. I andet felt 3 løvefodspor i grønt. I tredie felt 3 grønne grantræer. I fjerde felt stående sølv-stork med guldring i næbbet.
Hjælmklæde: Indvendigt sølv. Udvendigt blåt,
Hjælmtegn: 5 strudsefjer i blåt og sølv.
Hvem må føre våbenet: Våbnet er antaget af Steen Ostermann Rytlig, Allerød, for sin familie og efterkommere med samme slægtsnavn.
Motto: Pugna pro omnia cara (Kæmp for alt. hvad du har kært).
