English

* * * * *

Rytlig.dk

Page
Menu
News
Hjem > Synspunkter > Klip og kommentarer > Ytringsfriheden - og de antidemokratiske kræfter

* * * * *

Ytringsfriheden -  og de
antidemokratiske kræfter

Af sognepræst Cathrine Lilleør i Berlingske Tidende den 23. maj 2004
 
»Jeg er ikke enig, men jeg vil kæmpe til det yderste for din ret til at være uenig med mig.«
 
Dette Voltaire-citat lander sødt på mange tunger og triller som en sukkerkugle videre ned gennem spalterne i disse måneder. Det lyder jovialt frisindet, og det vil også kunne anbefales som afledningsmanøvre under pinsefrokosten med en forsuret onkel, der vil have alle til at mene det samme som han, men det batter ingenting i den forhåndenværende debat om, hvad vi stiller op med organisationer, der ønsker at nedlægge demokratiet. Hvad vi stiller op med totalitære politiske budskaber, når de frimodigt og fremtidsrettet bliver fremsat i fuld offentlighed.
 
Vi overvandt alle ismerne
Hizb ut-Tahrir eksempelvis. Som vi ifølge sukkerkuglerne ikke skal forbyde. Man har nemlig ret til at mene, at en islamisk stat vil være at foretrække. At en stat, hvor ytringsfriheden faktisk kun vil gælde dem selv, vil være så meget bedre. Det ytres, så enhver kan høre det. Hvilket er deres ret, vil venner af Voltaire-citatet mene, idet man for resten ikke undslår sig at argumentere for, at vi overvandt alle ismerne; Nazismen, kommunismen, stalinismen etcetera ad argumentets vej.
 
Ikke venstrefløjen i det frie demokratiske Europa, der befriede den tidligere Østblok
Det er, forekommer det mig, en historieløs argumentation, selv om den netop benytter sig af historien. Sandheden om vores sejr over nazisterne er jo, at det var heldigt, at de engelske befrielsestropper havde det i sig at lægge vejen her forbi. Og murens fald kan vel ikke alene tilskrives Vestens vilje til at tvinge det tidligere Sovjet i knæ, men handlede vel snarere om markedsøkonomi. Det var ikke venstrefløjen i det frie demokratiske Europa, der befriede den tidligere Østblok. Det måtte folket selv gøre. Det vil blive interessant at se om vores nye partnere fra øst i EU har en lige så kandiseret holdning over for organisationer, der anfægter den demokratiske statsform, som adskillige af vores politikere tillader sig. Den milde tilbageholdenhed over for at lovgive imod antidemokratisk propaganda skulle vel ikke have rod i en vi-har-engang-været-der-selv-holdning.
 
Beskyt ytringsfriheden - også mod dem, der ønsker den afskaffet
For mig at se, er problemstillingen meget enkel. Hvis vi vil beskytte ytringsfriheden, så må vi også beskytte den imod dem, der ønsker at afskaffe den. Hvis vi mener det alvorligt med demokratiet, så er det ikke nok at tage til Irak for at oprette det der, så må vi også beskytte det hjemme hos os selv.
 
Politikere skal ikke udfordre grundloven
Men ét er Voltaire-sukkerknalderne. Tilbage står der en håndfuld politikere, heriblandt regeringen – så vidt jeg har forstået – som hellere end gerne ser Hizb ut-Tahrir forbudt, men ikke finder, at der er grundlag for det ifølge Grundloven. »Den skal udfordres,« tilføjer de Radikale. Det er toldfri snak. Politikere skal ikke udfordre loven. Politikere skal konstatere, om loven er tilstrækkelig. Og er den ikke det, eller er der ikke en retspraksis, der gør, at den er det, så må der lovgives. Deraf betegnelsen »lovgivende« forsamling om Folketinget. Om Hizb ut-Tahrir skal forbydes eller ej, er dybest set ikke et spørgsmål om Grundloven. Det er et spørgsmål om at turde tage en politisk debat om, hvorvidt det er rimeligt, at man i et demokrati tillader opfordringer til at omstyrte demokratiet.
 
Frihed for Loke såvel som for Thor
Vi er, så vidt jeg kan se, dårligt forberedte til at tackle især religiøse organisationer med anti-demokratiske programmer. Dels er der som sagt dette med den anti-demokratiske propaganda i sig selv. Det har vi overlevet før, og mange bryder sig ikke rigtig om at skulle vedkende sig de historiske omkostninger, det har haft. Hertil kommer den religiøse dimension, som i sig selv kalder på frihed og rummelighed. Man må jo tro, hvad man vil. Naturligvis. Ingen kan frakendes deres tro. Problemet er bare, at de selv samme foreninger ikke alene er ude efter en nedlæggelse af ytringsfriheden, men trosfriheden vil også i eksempelvis en fremtidig islamisk stat få trange kår. »Frihed for Loke såvel som for Thor,« sagde Grundtvig. Loke kunne tænke og tro frit. Men Loke måtte ikke af den grund gøre lige, hvad han ville. Han måtte tage sin straf, når han overtrådte reglerne. Hvor er det dog mærkeligt, at der ikke er en simpel politisk vilje til at lave regler, som beskytter mod dem, der i det offentlige bekæmper alles ret til at tro og tænke frit.
 
Befæst demokratiet - værn om ytringsfriheden
Det kan man godt på sådan en grøn maj - søndag undre sig lidt over, og alt imens man rører sukkeret rundt i teen, lad mig da tilføje, at det kan godt være, at Voltaire ville kæmpe for, at alle skulle have lov til at mene, hvad de ville. Men han sad også i dagningen af det gryende demokrati, hvor de, der virkelig mente noget andet end han selv, lige havde mistet hovedet. Voltaire skulle bygge et demokrati op. Vi skal befæste det. Og det gør man bedst ved at værne om ytringsfriheden, ved at forbyde offentlige opfordringer, der vil afskaffe den. Voltaire skulle udvide demokratiets grænser, vi andre skal turde vise, hvor den demokratiske grænse går. Det vil naturligvis ikke være uden omkostninger. Vi risikerer at måtte mangle nazister og Hizb ut-Tahrir i den offentlige debat, og sidst men ikke mindst vil folk med rødder i den yderste venstrefløj se dele af deres fortid – og nutid – dømt samfundsskadelig. Det sidste vil for nogen være det værste.

 

« forrige top næste »

Powered by CMSimple | Template: ge-webdesign.de |