English

* * * * *

Rytlig.dk

Page
Menu
News
Hjem > Synspunkter > Klip og kommentarer > Den dobbeltmoralske venstrefløj

* * * * *

Den dobbeltmoralske venstrefløj

For nylig pillede man et billede af William Shakespeare ned på litteraturstudiet på Pennsylvania Universitet. Årsagen var, at Shakespeare var en hvid mand, og at man lige var inde i en fase, hvor man var rigtig træt af hvide mænd.

Det hele skete i forlængelse af et længere pres fra grupper på den yderste venstrefløj for at gøre op med de mange hvide mænd, man traditionelt har talt om på Vestens universiteter. Alle må jo forstå, at vi alt for længe har været rimelig optaget af, hvad Platon, Bohr, Newton, Euklid, Aristoteles, Einstein og Shakespeare har sagt, skrevet og tænkt, men fuldstændig har glemt, at de var helt ekstremt hvide og mandlige.

De studerende, der havde lagt pres på for at blive fri for at skulle gå og blive mindet om Shakespeares hudfarve, tænkte nok aldrig over, hvor absurd racistisk deres egen optagethed af hudfarve var, inden de drog ud for at bekæmpe statuer af hvide mænd, som der vitterligt også er rigtig mange af i Vesten.

Det var egentlig noget sært noget at finde tid til, når man tænker på, hvor meget venstrefløjen traditionelt har haft svært ved at finde tid til.

Venstrefløjen har eksempelvis gennem mange år haft meget svært ved at finde tid til at bekæmpe den massive sociale kontrol, der foregår af kvinder i etniske miljøer, selvom krisecentrene er fyldt med dem, og selvom man sådan principielt altid er på de svagestes side.

Man har på venstrefløjen også svært ved at afse tid til at kritisere arabere og persere, der taler om at udslette Israel, selvom man kan tale i døgndrift om det urimelige i, at der eksisterer en mur langs Israels grænser.

Selv Kim Jong Un og Venezuelas frie fald mod armod har venstrefløjen svært ved at få tid til at kritisere, fordi nogen engang har opført en statue af Columbus et sted.

Kampen mod fundamentalistisk islamisme har venstrefløjen heller ikke rigtig haft overskud til at gå ind i, selvom man i årevis har opfattet sig selv som bannerfører for en ateistisk religionskritik, som af grunde ingen kan forklare kun må rettes mod kristendommen.

Den voksende antisemitisme har man også svært ved at få afset tid til at bekæmpe, selvom man sådan principielt og i egen selvforståelse nærmest har patent på det at være meget forstående over for alt og alle – uanset kulør eller tro.

Den massive homofobi i indvandrermiljøer kan man heller ikke kommentere, selvom man hænger regnbuefarvede flag op overalt og vil blive socialt udstødt, hvis man ikke deltager i priden.

Under Den Kolde Krig havde man ikke rigtig tid til at fordømme kommunismens massemord, selvom man ugentlig deltog i demonstrationer om My Lai-massakren.

Ronald Reagan havde man meget tid til at kritisere, mens det simpelthen kneb med at finde plads i kalenderen til kritik af Fidel Castro, Mao, Bresjnev og Pol Pot.

Det kommunistiske manifest af Karl Marx slutter med den berømte appel til proletariatet om at udvise solidaritet med hinanden, da de ikke har andet at miste end deres lænker.

Alligevel har venstrefløjen ikke meget tid til forstå globaliseringens tabere, hvis de er hvide og stemmer på Donald Trump.

Derimod har venstrefløjen god tid til at bekæmpe billeder, statuer og Inger Støjbergs ret til at ytre sig.

Sidstnævnte blev for et par dage siden overdøvet af venstrefløjsere, da hun ved et arrangement på Statskundskab var så dum at tro, at hun sådan i flæng kunne sidde og bruge sin demokratiske ret til at deltage i den politiske samtale.

Statuer og Inger Støjberg er nemlig så onde, at man her har fundet tid på venstrefløjen til at gøre en særlig indsats.

En særlig indsats for at demonstrere den særlige dobbeltmoral, der opstår, når man i egen selvforståelse har patent på godheden.

Citat: Mads Fuglede, Berlingske 23. februar 2018

« forrige top næste »

Powered by CMSimple | Template: ge-webdesign.de |